Året der gik.

Om lidt forsvinder 2009 ned bag horisonten og jeg vil her ridse nogle af mine personlige højdepunkter op - hvad har jeg nået, lært, erfaret og følt.

En af de ting, jeg virkelig har hængt min identitet op på er, at jeg aldrig har været på skadestuen - lige bortset fra den gang jeg i massiv brandert blev fældet på parketgulvet i Søren Larsens forældres hjem, ikke kunne mærke smerten i knæet før jeg blev ædru og måtte få Søster L til at køre mig på skadestuen 12 timer senere. Der var ikke sket noget som helst. - Og så selvfølgelig også lige bortset fra kokosnød-incident da jeg besøgte Lilly på Grenada. Og så forresten også lige, da Jeanette og jeg dansede folk væk (?) til Daniel og Blakkas fødselsdag december 2008 og jeg faldt på dørtærsklen og nærmest fik revet hudlap af knæet. Men bortset fra de tre tilfælde, så har jeg aldrig været på skadestuen. Det skulle vise sig, at vinteren 2009 skulle lave helt om på det. Fx. da jeg styrtede - ja, i brandert - efter Lillys
hjemkomstfest. Fuld knald ned af Bremerholmen, over Børsgade og BANG! Lige ind i kantsten. Slog knæ,
skinneben og hage og købte mig en cykelhjelm. Få uger senere snublede jeg op af trappe og slog samme skinneben, som hævede til 5-dobbelt og forhindrede mig i at gå! Kæmpede mig dog på skadestue. 2009 gav mig fokus på motorik og koordination. Det er smart at bo tæt på Amager Hospital!

I april blev Mads 30 år. Det blev fejret i bordfodboldklubben (meget genneført bix - se fx. toilet-dutten) på en smuk forårsdag. Der var bordfodboldturnering og Lilly og jeg kom på hold sammen. Selvom vi gik målrettet efter samlet sejr, så blev vi sidst og fik en trøstepræmie i form af "Fisk". Jeg administrerede flasken og blev sendt brandert-vrælende hjem i taxa kl. 23 - senest. Den dag lærte jeg, at shots nok ikke liiiiiige er for mig.

2009's næste fine lektion kom på Roskilde. Jeg har lært at holde balancen, når jeg tisser ved hegnet - selv i habile branderter. Jeg har osse lært at tage vand med ind i teltet om natten, fordi man vågner og har en ørken i tungen. I år lærte jeg noget helt nyt - med snert af svensk. Ibber og jeg havde været på udflugt til FjernØsten for at finde Farum-lejren. Uden held. Til gengæld fandt vi Holger - og masser af ham! Denne udflugt kolliderede med aftensmaden, der dermed blev droppet. 6 øl er som bekendt et måltid, og jeg kryderede dette med et hamsterbind - aka snus. 30 min senere fik jeg det pivskidt i kroppen - men var helt klar i hovedet. Normalt i branderter, så følges hoved og krop ad, men her var jeg meget bevidst om, at kroppen reagerede sært. Heldigvis var jeg gået i kast-op-skjul blot 5 meter fra lejren, så de kunne nemt overvåge mig og putte mig med vand og omsorg. Nu tager jeg aldrig snus uden at have spist aftensmad.

På mit arbejde, har vi en meget meget sød rengøringskvinde. Altid smilende og en anelse ydmyg.
Der skete så det, at jeg havde en borger, der var ret vred. Jeg afsluttede derfor samtalen og bad borgeren om at gå. Så sad jeg så dér på kontoret og var helt ked og frustreret. Så kom rengøringskvinden ind af døren, men jeg bad hende gå, for jeg kunne ikke lige overskue, at hun skulle feje, mens jeg sad og var letttere traumatiseret. Kort efter gik jeg ud på gangen og dér stod rengøringsdamen - helt ked af det med tårer i øjnene og sagde "men hvad har jeg gjort? Du ser sårn på mig med stoooore øjne og er helt sur på mig". Stakkels kvinde troede, at jeg sad og tudede på kontoret, fordi jeg var sur på hende. Så fik hun en krammer og blev forsikret om, at jeg aldrig kunne blive sur på hende. Nu får hun KÆMPE smil hver dag.

Jeg husker, at vi som børn havde Gonzo (?) i noget gummiart som fingerdukke. Ca. samme konsistens havde den bitte blæksprutte jeg indtog, da jeg var med arbejdet til Centerseminar i DGI-Byen. Jeg spiser aldrig sårn en igen.

En ellers udemærket dag i oktober brændte min harddisk sammen. Først røg den til Doktor Hund, der ikke kunne redde den. Hvis hd'en var død for good, så havde jeg mistet 2½ års billeder, uni-opgaver og alt muligt andet gejl. Har ikke gidet at lave backup af sagerne - selvom jeg har en fin extern hd stående. Jeg fik en lånecomputer med, som jeg satte ud af spil efter 7 dage. WAM! Fik min gamle laptop hjem fra min mor og den holdt i 2 timer. POW! Holdt mig derefter fra computere og gik og ventede på, at heldet vendte og fancy-kapitalist-firma kunne redde mine 5000 billeder. De kunne de! Billeder und alles kom retur start december og jeg betalte en løsesum på 4000,-. Nu findes alle min sager på extern hd, online og skal også brændes i nær fremtid. Så lærte jeg det!

Med andre ord, så har 2009 budt på megen lærdom! Og jeg gætter, at jeg vil fejle nærmest oftere i 2010, så dér skal jeg nok osse lære en hel masse! Learning FTW!

Glædelig vintersolhverv!

Long time no see.

Så gik der lige et halvt år. Mange ting er sket siden - og så alligevel slet ikke. Det er stadig afsted på motorvejen med enkelte afstikkere ind i landet for at udforske nye muligheder, men vanen og ansvaret vinder altid og derfor går turen hurtigt tilbage til den 3-sporerede.

Havde en virkelig dejlig sommer, der startede herligt med Roskilde Festival, gled hen i Mads og Nannas bryllup på Venø, sommerferie på Bornholm m. familien og især Jonathan Pølsegøjsen og sluttede med nogle skønne lange dage på Amager Strand.

Jeg har fået lavet en fantastisk smuk tatovering på armen af en unik tatovør, hvis selskab kun kan gøre en glad helt ned i maven. Og så er han tilmed vanvittig dygtig - hvilket er et plus, når han skulle overføre 6-timers kunst til min arm. tatoveringen repræsenterer noget af det mere grundlæggende ved mig - noget jeg måske havde glemt lidt, men nu heldigvis har fundet igen.

Jeg har prøvet at træffe nogle andre valg end jeg plejer og udfordret lille tryghedsnarkoman-mig. Har således været til rugbytræning med Maria og Lilly et par gange. Hadede mig selv første gang, fordi jeg intet turde. Næste gang var jeg med i alle øvelserne - og det var SÅ fed. Gav mig ikke 100% i tacklingerne, men turde i det mindste! Derudover tog jeg alene 5 dage til Spanien. For mange er det sikkert hverdag, men det er det bare ikke for mig - endnu. Men det var en virkelig fed oplevelse at være på egoistferie og en fed udfordring at være alene i et land, der - indså jeg - faktisk slet ikke kan engelsk. Og så måtte jeg hive de 8 gloser jeg kan på spansk frem og forsøge at klare mig med dem. Det gik glimrende. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg rejser ud i verden alene!

En af de mere traumatiske oplevelser var, da min hd fra den ene dag til den anden gav op. Slut, sagde den. Hund forsøgte at redde - uden held. På den hd ligger 2½ års billeder, alle uni-opgaver, alle sære dokumenter jeg har oprettet gennem årene; f.esk koncertliste, Roskilde Festival-pakkeliste, ideer til kreative projekter osv osv. Det har været helt frygteligt og ganske forfærdeligt. Hund rådede mig til at indlevere den hos et giganørd-firma, der laver datarecovery. De har den så nu og meldingen er, at de har fundet alt på den! Så mandag skal jeg ned og hente det på en usb. Og så lige betale 4k for det, men det er fandme en ringe pris for alle mine billeder og sære sager.

Lige om lidt er det december. For et år siden var jeg netop ankommet til Granada, for at besøge Lilly. Nok den bedste beslutning i mit liv. Det er ganske og aldeles umuligt, at beskrive det venskab vi har. Men det ROCKS! Og meget af det blev nok grundlagt, fordi vi var sammen 10 dage på Grenada. I år skal julen fejres! Det er jo ikke noget jeg gør det i, men Maria har kaldt til oppyntning, pakkekalender og hygge. Heldigvis er hun så tilpas utraditionel, at vores kontor ikke ligner et sted, hvor Julemanden har kastet op - men måske nok mere hvor en ugle har kastet op. Det skal nok blive hyggeligt og ikke mindst sjovt.

Prøver at holde lidt mere liv i denne blog, men virkeligheden, pligterne og dovenskaben vinder tit. Adjøs - ha det fint!

En fin april!

Lynhurtigt gik april. Jeg tænker, at den gik hurtigt, fordi solen skinnede, træer og blomster sprang ud og verden blev bare smukkere. Fregnerne piplede frem og folk væltede ud af hulerne. April gik også stærkt, fordi der skete så mange fine ting. Vi var til Jonathans barnedåb m. indbygget tur til Vesterhavet og random hygge hos ham, Jonas og Rikke. Jeg fik løbet nogle gode ture langs Limfjorden og brugt herlig tid med familien. Vi holdt min fødselsdag deroppe, fordi så var alle lissom samlet. Eller næsten. For Lille Fantastiske Luna manglede jo, men det blev der rodet bod på. Dagen før min fødselsdag var jeg på herlig druk med fugleurscrewet og hangarounds. Derefter tog jeg hjem, sov et par timer og så direkte til Slagelse, hvor far hentede mig og så kørte vi hjem til mor og Luna. Mor havde lavet tiltrængt brunch til tømmermændsramte mig. Solen væltede ned og dagen blev brugt i de stråler sammen med Luna, mor og far. En ganske skøn fødselsdag m. god kage, grin og hygge. Jeg havde taget fri mandag, så jeg liiiiiige kunne hænge ud lidt mere.

April sluttede med manér! Faith No More blev offentliggjort til Roskilde!!!! Lidt i koma gik jeg vel. Og for lissom at sige: tak for i år skønne april, så gav vi den gas 1. maj i den røde ånd. Igen var det Fugleurscrewet - som også bliver Roskilde-crew - YAY! Loving it! Lidt polakker, lidt grønlændere, måske noget Jonis, drive by-drinkin' ved Mikael. Det var så god en 1. maj og jeg glæder mig voooooooooooldsomt til RF efter dette. Det ka KUN blive godt med de fine, søde, sjove, rare mennesker. ULU!

Sidst men ikke mindst - så er Serani endelig blevet malet. Ha det fint!

Hulubulu - forår hvor er du henne?!

Aj, nu er det fandme nok! Her har jeg gået i 2 mdr og spejdet efter forår og det kommer bare ikke! For satan lorte-fimbul-vinter. Det kan da snart ikke vare længe, tænker jeg. Men det blir så bare lige frost i den her lorteuge og måske slud/sne.

Men selvom foråret lader vente på sig, så er verden fin! Jeg elsker mit job! Jo, jeg gør. Nogle af jer ved vel, at det har været ret hårdt at starte og at presset på afdelingen, har været så satans hårdt at ingen har haft det store overskud. Presset er bestemt ikke blevet mindre, men der er kommet en anden stemning og det er virkelig dejligt at komme på arbejde, hvor der tilmed er plads til grin!

Jeg ska snart lege "Pimp din cykel" med Malene og vi har også en del pakker m. Merci og duftlys, som vi skal ha sendt til Grønland, søens folk og Polen. Mindst.

Med ønsker om forår og fregnvejr din vej. Tjys!

WU-freaking-HU

Jeg dufter det - langt væk dog - men jeg dufter det. Foråret! Der er jo mange forårsbebudere, træernes knopper, fuglefløjt og varme, men et af de mere sikre er, at byens synlige alkoholikere, der har været forvist fra bænke pga. kulden, nu mødes på centrale pladser og krammer og genopliver tidligere diskussioner på bænken ved metroen. Dét er fandme gensynsglæde og forårsbebudning. I love it! Nevø Jonathan er trukket i den forårsgrønne trøje og er bare klar på at sove ude under fuglefløjt og nyudsprungne knopper.

Jeg havde en fed weekend! Var lige på noget internat med arbejdet, der, udover det planlagte alvorlige program, involverede druk og fællessang med smede-tillidsmænd samt tømmermænd dagen efter. Priceless.
Derefter var jeg til en meget kedelig sing-songwriter koncert med en meget selvfed person. Lidt et studie værdigt at sidde og høre på både dårlig musik fra scenen og smarte ting ved bordet. Det grinte vi meget af lørdag, hvor jeg tog ud til Lilly og Danels. Dværgen var syg, men Lilly var game og m. Julia, Agnete og nogle af hendes veninder tog vi til reggae/ska/punk koncert. Det var lige så jeg fik tics ved tanken, men det var så fed! Det der punk gjorde, at jeg ku holde det ud. Vi dansede og dansede, drak og grinte. Smukke, glade Lilly - det var klasse! Tog dog tidligt hjem, fordi Stengade 30 var fantasisk kedeligt og smart.

Søndag var der dømt steneri og mandag tog jeg kæk og frejdig på arbejde. I morgen er der viiiiigtig bold! FCK kan spille sig videre i UEFA-Cuppen. De ska godt nok vinde, medmindre resultatet bliver 3-3 eller uafgjort derover (og her blir det teknisk, men det blev 2-2 i Parken og alle kender reglen om, at udebanemåltællerdobbelt).

Fredag går turen hjem til LUNA! Fisen over alle fise. The one and only! Min lille turbohårbolle! Altid glad og kær m. fine ører, poter, navle og skønne tillidsfulde øjne fuld af spass.


Det lysner i øst og jeg sidder bare klar og venter :)

Hej træthed!

Har haft en ufattelig hektisk dag på arbejdet i dag. Det startede stille og roligt. Jeg mødte ind lidt tidligere, så jeg kunne nå at lave noget administrativt på "mine" borger og kl. 9 gik jeg ovenpå, hvor der var Fælles Indtag. Det går ud på, at der blir indkaldt ca. 100 borgere og så sidder der nogle vejledere og holder stribevis af samtaler med de borgere. Jeg nåede op på samtaler med 13 borgere med dertilhørende administrativt arbejde, der kommer til at tage et år. Normalt indkalder jeg 2 borgere pr. dag, så er der tid til at komme rundt omkring og yde den vejledning, jeg mener borgeren har behov for. Så 13 er nærmest uoverskueligt. Mens samtalerne stod på kørte jeg på rutinen, formåede at komme under huden på langt de fleste borgere, men tidspresset var en faktor, så nogle blev også kørt hurtigt igennem. Kl. 15 var jeg fuldstændig drænet for al energi og ikke i særlig godt humør - det var bare for mange skæbner på én dag. Heldigvis kom en af "mine" borgere forbi og han er uden tvivl på vej i den rigtige retning og det er sket indenfor de sidste 2 mdr. Så godt at se ham med liv og glimt i øjnene, så godt at få en positiv meldning, et smil og følelsen af at han snart lykkes. Lige hvad jeg havde brug for efter en dag, hvor de triste skæbner hobede sig op i venteværelset.

Gud, jeg savnede mine egne borgere i dag! Ser frem til i morgen - der er jeg på kursus - og fredag kan jeg så dykke ned i at arbejde med mine egne borgere. Fed!

Tak for VM!

For et år siden stod jeg på Rådhuspladsen m. 25.000 andre håndboldtosser og var ved at dø af stolthed og kærlighed til de der drenge. EM-Guld var fandme stort! OL blev en fuser og det netop overståede VM var vel en mellemting. Køerne trissede lidt ud, men blev tæt på indhegningen, så ingen panik og følelsesvanvid. Eller jov - jeg gik jo i koma ved kampene mod både Serbien og Tyskland, men da det VIRKELIG gjaldt i semifinalen, så gik det ikke og det skuffede mig en del - og jøsses jeg var ked af det på spillernes vegne. Men egentlig er jeg ikke overrasket. Spillet haltede vel nærmest i hver kamp og vi spillede ikke optimalt i både angreb, forsvar og kontrafase i nogle af kampene. Der manglede måske lidt vilje? Måske rutine eller bare skarphed. Uanset, så var det skuffende at tabe bronzekampen. Mine VM-helte i år var Mikkel Hansen - jehsus krist et skud, overblik og gejst. Og han er nærmest 12 år. Tror at ham og Landin sidder på bænken og laver matematik nogle gange, for ellers kommer de bagud i skolen. Go-morgen-Lars er jo min all time favorite, Knudsen der var usikker pga. lårbensbrud (men spillede), er jo også en spiller man kun kan elske og så er jeg dybt imponeret over Thomas Mogensen. Det lover jo ret godt for fremtiden. Nogle af drengene stopper måske og jeg græder mig i søvn, hvis LJ stopper efter dette VM.

Nu er VM slut. Frankrig vandt over Balic og DK endte som nr. 4. Næste store sportsbegivenhed er vel Le Tour. Nu voksen-arbejder jeg jo, så det er lidt svært at følge massivt med, men det må være noget med at komme kl. meget tidligt, så jeg ka flexe ud og tage hjem og se de VILDE etaper. Men jeg har lige ½ år til at tænkte over taktikken :)

Tak for VM, tak for spænding, flotte mål, hårdt spil og overskud til ærlige interviews - hurra!