lørdag, januar 24, 2009

The Lilly has landed!

Dér er hun! Længe savnede Lilly! Billedet er uklart men ikke desto mindre beviset på, at hun nu er på dansk grund og at vi har inddraget hendes pas, så hun ikke rejser igen foreløbig! Ikke uden mindst én af os. Daniel var så nervøs og snakkede og trippede, så jeg glemte helt at være spændt, fordi han var så sjov at iagttage. Men så var hun der! Daniel og hende spærrede hele ankomst-stedet i Kastrup og ku slet ikke gi slip på hinanden. 30 cm reglen trådte i kraft lige dér! Skønt at hun er hjemme, så jeg kan høre hendes grin ofte og grine - ikke kun af det sjove, men også bare fordi Malenes grin smitter! Malenes søster og hendes mand havde taget turen herover fra Jylland med deres to drenge - kæft nogle skønne unger! Jeanette dukkede også op og det var bare en super hyggelig eftermiddag. Haha, Bastian - den ældste nevø på ca. 2-3 år - så at Daniel havde splidt øl under bordet på O'Leary's og syntes lige at det skulle tørres op. Han var fuld af guldkorn.

I aften skal vi drikke. Jeg glæder mig heeeeelt vildt. Men har hovedpine og er sårn lidt vrippen. Det har været en hård uge på arbejdet med en krop, der stadig er mærket af influenzaen og derfor kom den velkendte stress-hovedpine snigende i går formiddags. Men som med alt andet (undtagen ebola) så ka sårn noget stads drikkes væk. Så jeg er klar!

Ha en skøn weekend og se noget bold for mig i aften! Jeg ska jo på druk m. Lilly og så er hångbol for en gangs skyld ikke 1. prioritet.

Ha det fint!

mandag, januar 19, 2009

Rask, kæk og frejdig!

Aaaahh, ok - knap så nogen af delene i morges, da jeg usandsynlig tidligt væltede ud af min seng for at komme på arbejde kl. 8. Ser frem til den dag, hvor jeg springer ud af min seng og ind i stuen, hvor solen skinner ind. Men med de tider jeg sætter mit vækkeur til, så går der liiiiiige et par uger, før solen holder mig med selskab i de tidlige timer. Det var udemærket at komme på arbejde, for jeg var ved at gå amok over at være hjemme. Men snydt for hovedpine blev jeg ikke og den var måske ligefrem proportional m. antallet af mails i min indbakke, der krævede at jeg handlede. Suk. Tog hjem kl. 14, for der var jeg flad!

I disse uger sker der VIGTIGE ting. På trods af min fuldstændige og betingelsesløse kærlighed til hångbol-drengene, der er til VM i Kroatien, er der noget der er så mange gange større - og det er en sort, demokratisk og tilsyneladende ganske empatisk amerikansk præsident. Han starter på job i morgen og jeg tænker om han også får en velkomstmappe? Er tilmeldt kurser? Spiser morgenmad m. sine nye kollegaer? Ved de hvor han skal sidde, har de styr på, at han ka logge på alle programmer og har han fået sin egen postbakke? Der er mange ting, der skal være styr på, når man får en ny medarbejder. Uanset, så er det jo HELT vanvittigt at USA har fået en negerpræsident. På en måde må man sige tak til Bush, for at have været SÅ uduelig at det amerikanske folk søgte efter en MARKANT ændring og ikke noget småtteri. Det er til at få gåsehud over, at Bush er væk og at efterfølgeren er repræsentant for en minoritet, hvis vilkår i verden er hårde. I salute you, Obama - og så har du fandme bare at være demokratisk i en grad, vi aldrig har set fra den front. Det SKAL betyde en fredeligere verden og en verden hvor dialog, empati og respekt er i højsædet. Ellers brister alt håb i en verden, hvor religion, etnicitet og racisme pt. ødelægger så mange liv.


Gogo Obama! (og mere om mine hångbol-helte i et andet indlæg)

fredag, januar 16, 2009

Når jeg blir voksen........


eller ihvertfald bare får tid og overskud til det, så er der mange ting jeg gerne ville lære. Og her er den famøse liste:


-Lave eget grafik på blog m. egne billeder, farver, tegninger, mønstre osv.
-Lære at tale spansk
-Lære at dykke


Hvis du ka hjælpe, så sig til :)

...og på 7. dagen skabte Sanne et blogindlæg.

Dét var da NOGET af en begivenhed, hva? Jeg er syg. Lagde langsomt ud sidste fredag m. sædvanlig endelig-weekend-kollaps-på-sofaen. Havde store planer om, at jeg skulle have en aktiv weekend i selskab m. gode folk. Jeg ville træne, cykle til Frederiksbergshave og mødes med Smartin og Sara, se lysinstallations-noget ved Søerne med Lisbeth og Lea, gøre rent, sy osv osv. Vågnede lørdag og sprang ud af sengen - for blot at indtage den fluks efter morgenmaden. Siden har jeg pendlet mellem sofa og seng. Hele tiden udstyret med det mest basale: toiletpapir, næsespray, vics, pamol, vand og frugt samt den store pude, der gør, at jeg kan sove siddende og dermed undgå at lyde alt for meget som en der har rygerlunger. Det er ikke blot en forkølelse, men derimod min allerførste influenza (sir jeg meget stolt med hovedet hævet og hånden i siden!). Søndag lå jeg og rallede og havde ondt OVER ALT! Jeg kunne ikke klø mig på armen uden at hvine - det gjorde virkelig ondt over freaking alt. Hvilket er lidt et problem, når man gerne vil sove feberen væk - men det gør ondt at ligge ned.

Nu er jeg så nået til 7. dagen. Er så træt af at være syg, for nu har jeg det efterhånden så godt, at jeg er vågen og det er keeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeedeligt! Men jeg er slet ikke frisk nok til at kunne sidde 8 timer på arbejde og være effektiv. Har set en masse film, er blevet afhængig af op til flere serier, har ryddet op på bloggen her, fået lidt styr på mine billeder og har endda formået at vaske tøj. Men nu er jeg snart løbet tør for ting at lave. Har måske dræbt en plante - men det har vist været undervejs i et par måneder. Passer på mig alt det jeg kan, så jeg kan komme afsted på mandag, for jeg holder vist snart ikke flere dage ud. Og så ska jeg jo være fit for freaking fight i næste weekend - for Lilly kommer hjem! Dét glæder jeg mig sååååååå meget til! Den lille søde heks fra Grenada vender tilbage m. gode historier, gode grin, skøre påfund og kærlighed til folket. HURRA! Det begynder at se godt ud! Dagene blir lysere, foråret nærmer sig, folk vender hjem fra fjerne himmelstrøg og jeg blir rask!

Ha en dejlig weekend og ha det fint!