WU-freaking-HU

Jeg dufter det - langt væk dog - men jeg dufter det. Foråret! Der er jo mange forårsbebudere, træernes knopper, fuglefløjt og varme, men et af de mere sikre er, at byens synlige alkoholikere, der har været forvist fra bænke pga. kulden, nu mødes på centrale pladser og krammer og genopliver tidligere diskussioner på bænken ved metroen. Dét er fandme gensynsglæde og forårsbebudning. I love it! Nevø Jonathan er trukket i den forårsgrønne trøje og er bare klar på at sove ude under fuglefløjt og nyudsprungne knopper.

Jeg havde en fed weekend! Var lige på noget internat med arbejdet, der, udover det planlagte alvorlige program, involverede druk og fællessang med smede-tillidsmænd samt tømmermænd dagen efter. Priceless.
Derefter var jeg til en meget kedelig sing-songwriter koncert med en meget selvfed person. Lidt et studie værdigt at sidde og høre på både dårlig musik fra scenen og smarte ting ved bordet. Det grinte vi meget af lørdag, hvor jeg tog ud til Lilly og Danels. Dværgen var syg, men Lilly var game og m. Julia, Agnete og nogle af hendes veninder tog vi til reggae/ska/punk koncert. Det var lige så jeg fik tics ved tanken, men det var så fed! Det der punk gjorde, at jeg ku holde det ud. Vi dansede og dansede, drak og grinte. Smukke, glade Lilly - det var klasse! Tog dog tidligt hjem, fordi Stengade 30 var fantasisk kedeligt og smart.

Søndag var der dømt steneri og mandag tog jeg kæk og frejdig på arbejde. I morgen er der viiiiigtig bold! FCK kan spille sig videre i UEFA-Cuppen. De ska godt nok vinde, medmindre resultatet bliver 3-3 eller uafgjort derover (og her blir det teknisk, men det blev 2-2 i Parken og alle kender reglen om, at udebanemåltællerdobbelt).

Fredag går turen hjem til LUNA! Fisen over alle fise. The one and only! Min lille turbohårbolle! Altid glad og kær m. fine ører, poter, navle og skønne tillidsfulde øjne fuld af spass.


Det lysner i øst og jeg sidder bare klar og venter :)

Hej træthed!

Har haft en ufattelig hektisk dag på arbejdet i dag. Det startede stille og roligt. Jeg mødte ind lidt tidligere, så jeg kunne nå at lave noget administrativt på "mine" borger og kl. 9 gik jeg ovenpå, hvor der var Fælles Indtag. Det går ud på, at der blir indkaldt ca. 100 borgere og så sidder der nogle vejledere og holder stribevis af samtaler med de borgere. Jeg nåede op på samtaler med 13 borgere med dertilhørende administrativt arbejde, der kommer til at tage et år. Normalt indkalder jeg 2 borgere pr. dag, så er der tid til at komme rundt omkring og yde den vejledning, jeg mener borgeren har behov for. Så 13 er nærmest uoverskueligt. Mens samtalerne stod på kørte jeg på rutinen, formåede at komme under huden på langt de fleste borgere, men tidspresset var en faktor, så nogle blev også kørt hurtigt igennem. Kl. 15 var jeg fuldstændig drænet for al energi og ikke i særlig godt humør - det var bare for mange skæbner på én dag. Heldigvis kom en af "mine" borgere forbi og han er uden tvivl på vej i den rigtige retning og det er sket indenfor de sidste 2 mdr. Så godt at se ham med liv og glimt i øjnene, så godt at få en positiv meldning, et smil og følelsen af at han snart lykkes. Lige hvad jeg havde brug for efter en dag, hvor de triste skæbner hobede sig op i venteværelset.

Gud, jeg savnede mine egne borgere i dag! Ser frem til i morgen - der er jeg på kursus - og fredag kan jeg så dykke ned i at arbejde med mine egne borgere. Fed!

Tak for VM!

For et år siden stod jeg på Rådhuspladsen m. 25.000 andre håndboldtosser og var ved at dø af stolthed og kærlighed til de der drenge. EM-Guld var fandme stort! OL blev en fuser og det netop overståede VM var vel en mellemting. Køerne trissede lidt ud, men blev tæt på indhegningen, så ingen panik og følelsesvanvid. Eller jov - jeg gik jo i koma ved kampene mod både Serbien og Tyskland, men da det VIRKELIG gjaldt i semifinalen, så gik det ikke og det skuffede mig en del - og jøsses jeg var ked af det på spillernes vegne. Men egentlig er jeg ikke overrasket. Spillet haltede vel nærmest i hver kamp og vi spillede ikke optimalt i både angreb, forsvar og kontrafase i nogle af kampene. Der manglede måske lidt vilje? Måske rutine eller bare skarphed. Uanset, så var det skuffende at tabe bronzekampen. Mine VM-helte i år var Mikkel Hansen - jehsus krist et skud, overblik og gejst. Og han er nærmest 12 år. Tror at ham og Landin sidder på bænken og laver matematik nogle gange, for ellers kommer de bagud i skolen. Go-morgen-Lars er jo min all time favorite, Knudsen der var usikker pga. lårbensbrud (men spillede), er jo også en spiller man kun kan elske og så er jeg dybt imponeret over Thomas Mogensen. Det lover jo ret godt for fremtiden. Nogle af drengene stopper måske og jeg græder mig i søvn, hvis LJ stopper efter dette VM.

Nu er VM slut. Frankrig vandt over Balic og DK endte som nr. 4. Næste store sportsbegivenhed er vel Le Tour. Nu voksen-arbejder jeg jo, så det er lidt svært at følge massivt med, men det må være noget med at komme kl. meget tidligt, så jeg ka flexe ud og tage hjem og se de VILDE etaper. Men jeg har lige ½ år til at tænkte over taktikken :)

Tak for VM, tak for spænding, flotte mål, hårdt spil og overskud til ærlige interviews - hurra!