En af de ting, jeg virkelig har hængt min identitet op på er, at jeg aldrig har været på skadestuen - lige bortset fra den gang jeg i massiv brandert blev fældet på parketgulvet i Søren Larsens forældres hjem, ikke kunne mærke smerten i knæet før jeg blev ædru og måtte få Søster L til at køre mig på skadestuen 12 timer senere. Der var ikke sket noget som helst. - Og så selvfølgelig også lige bortset fra kokosnød-incident da jeg besøgte Lilly på Grenada. Og så forresten også lige, da Jeanette og jeg dansede folk væk (?) til Daniel og Blakkas fødselsdag december 2008 og jeg faldt på dørtærsklen og nærmest fik revet hudlap af knæet. Men bortset fra de tre tilfælde, så har jeg aldrig været på skadestuen. Det skulle vise sig, at vinteren 2009 skulle lave helt om på det. Fx. da jeg styrtede - ja, i brandert - efter Lillys
hjemkomstfest. Fuld knald ned af Bremerholmen, over Børsgade og BANG! Lige ind i kantsten. Slog knæ,
skinneben og hage og købte mig en cykelhjelm. Få uger senere snublede jeg op af trappe og slog samme skinneben, som hævede til 5-dobbelt og forhindrede mig i at gå! Kæmpede mig dog på skadestue. 2009 gav mig fokus på motorik og koordination. Det er smart at bo tæt på Amager Hospital!
I april blev Mads 30 år. Det blev fejret i bordfodboldklubben (meget genneført bix - se fx. toilet-dutten) på en smuk forårsdag. Der var bordfodboldturnering og Lilly og jeg kom på hold sammen. Selvom vi gik målrettet efter samlet sejr, så blev vi sidst og fik en trøstepræmie i form af "Fisk". Jeg administrerede flasken og blev sendt brandert-vrælende hjem i taxa kl. 23 - senest. Den dag lærte jeg, at shots nok ikke liiiiiige er for mig.
2009's næste fine lektion kom på Roskilde. Jeg har lært at holde balancen, når jeg tisser ved hegnet - selv i habile branderter. Jeg har osse lært at tage vand med ind i teltet om natten, fordi man vågner og har en ørken i tungen. I år lærte jeg noget helt nyt - med snert af svensk. Ibber og jeg havde været på udflugt til FjernØsten for at finde Farum-lejren. Uden held. Til gengæld fandt vi Holger - og masser af ham! Denne udflugt kolliderede med aftensmaden, der dermed blev droppet. 6 øl er som bekendt et måltid, og jeg kryderede dette med et hamsterbind - aka snus. 30 min senere fik jeg det pivskidt i kroppen - men var helt klar i hovedet. Normalt i branderter, så følges hoved og krop ad, men her var jeg meget bevidst om, at kroppen reagerede sært. Heldigvis var jeg gået i kast-op-skjul blot 5 meter fra lejren, så de kunne nemt overvåge mig og putte mig med vand og omsorg. Nu tager jeg aldrig snus uden at have spist aftensmad.
På mit arbejde, har vi en meget meget sød rengøringskvinde. Altid smilende og en anelse ydmyg.
Der skete så det, at jeg havde en borger, der var ret vred.
Jeg afsluttede derfor samtalen og bad borgeren om at gå. Så sad jeg så dér på kontoret og var helt ked og frustreret. Så kom rengøringskvinden ind af døren, men jeg bad hende gå, for jeg kunne ikke lige overskue, at hun skulle feje, mens jeg sad og var letttere traumatiseret. Kort efter gik jeg ud på gangen og dér stod rengøringsdamen - helt ked af det med tårer i øjnene og sagde "men hvad har jeg gjort? Du ser sårn på mig med stoooore øjne og er helt sur på mig". Stakkels kvinde troede, at jeg sad og tudede på kontoret, fordi jeg var sur på hende. Så fik hun en krammer og blev forsikret om, at jeg aldrig kunne blive sur på hende. Nu får hun KÆMPE smil hver dag.Jeg husker, at vi som børn havde Gonzo (?) i noget gummiart som fingerdukke. Ca. samme konsistens havde den bitte blæksprutte jeg indtog, da jeg var med arbejdet til Centerseminar i DGI-Byen. Jeg spiser aldrig sårn en igen.
En ellers udemærket dag i oktober brændte min harddisk sammen. Først røg den til Doktor Hund, der ikke kunne redde den. Hvis hd'en var død for good, så havde jeg mistet 2½ års billeder, uni-opgaver og alt muligt andet gejl. Har ikke gidet at lave backup af sagerne - selvom jeg har en fin extern hd stående. Jeg fik en lånecomputer med, som jeg satte ud af spil efter 7 dage. WAM! Fik min gamle laptop hjem fra min mor og den holdt i 2 timer. POW! Holdt mig derefter fra computere og gik og ventede på, at heldet vendte og fancy-kapitalist-firma kunne redde mine 5000 billeder. De kunne de! Billeder und alles kom retur start december og jeg betalte en løsesum på 4000,-. Nu findes alle min sager på extern hd, online og skal også brændes i nær fremtid. Så lærte jeg det!
Med andre ord, så har 2009 budt på megen lærdom! Og jeg gætter, at jeg vil fejle nærmest oftere i 2010, så dér skal jeg nok osse lære en hel masse! Learning FTW!
Glædelig vintersolhverv!
