fredag, februar 23, 2007

Situationen i Thissern'. (opdateres løbende)


Før jeg kommer ind på de friske rapporter fra Thisted, ka jeg lige hurtigt berette om min egen sne-oplevelse i dag. Havde en aftale inde i byen og tog afsted i go tid, i håbet om, at bussen var forsinket....det var den ikke. Brugte dog 10 min. på at snakke sne med sekretær-dame - smed "min søster bor i Thisted-kortet" og fik super meget cred for det. Var i HM og stod i kø bagved familie fra Thisted, der lige var kommet hjem fra Kenya og strandet i Kbh. Deres bil står i Aalborg - hvad fanden ska de gøre?! Heldigvis var datterens skole lukket. Ekspedienten var fra Aalborg og ville ta toget hjem til sine forældre senere i dag. Hold kæft en go kø - rigtige mennesker med rigtige sne-probs! På vej hjem var jeg splitsekunder fra at skubbe en bil fri - desværre klarede han det selv.......iiiihhhhhhhh!


Nå tilbage til vores venskabsby oppe i Thy. Mediedækningen taler for sig selv. I alle Nyheder so far har der været sendt LIVE fra Thisted. Jeg arbejder på at få en rapportage fra Rikke i Thisted (Pigs in Space) men indtil da må I nøjes med links til diverse historier derfra.

Fastkørt IC3 mlm Skive og Thisted http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-6199637.html


Aflysninger i nærområdet http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/MidtVest/2007/02/23/075337.htm (bemærk at Plantagehuset har lukket - der holdt Rikke og Jonas bryllup)


Læs om julen 1915, hvor det pga. sne tog en uge at komme fra Thisted-Struer http://www.thyweb.dk/tsnyh/snekaos/snekaos.htm

ADVARSEL: Politiet fraråder al unødvendig udkørsel i Thisted, så det er NU man ska ud og ha en ordentlig sne-fællesskabs-oplevelse.

torsdag, februar 22, 2007

Snestorm fra helvede.

Når endelig der kommer en snestorm og store dele af DK går i køerne-er-løbet-ud-mode: "ska far køre til købmanden i traktoren, så vi ikke dør af sult?" "kommer mælkebilen eller ska Karl smide mælk ud?" "Hvor mange sidder fast i svinget, så far ska hive dem fri?" "kører bussen kl. 6.55?" samt et utal af folk, der hjælper hinanden ude i det ganske land, som folk nu gør i ekstreme situationer og sidst men ikke mindst: HVOR MANGE GANGE KOMMER SNEPLOVEN I LØBET AF DAGEN?! Når endelig dét sker, så sidder jeg bare og mærker ikke en skid til det.

Da jeg var barn på Truckstopvej 42 stod man fandme op kl. 6, når det var snestorm for at høre regionalen (direkte radio fra Næstved - ubrugelig på alle andre dage end sne-dage): "Så nu har de osse snefri på Dianalund skole" "bus 330 kører ikke" osv. Vi holdt vagt på skift og råbte rapporter til alle hjørner af huset. Jeg kæmpede mig troligt op til bussen hver time - sku jo nødigt gå glip af noget - og gik frossen hjem igen. Hele dagen gik med at spejde efter biler i knibe samt sneplove - og løbe så hurtigt ind og fortælle det til far, at vi fik næseblod. Hvis vi var heldige, så kom Søren, der havde sne-sladder fra store dele af Vestsjælland og ofte osse Halland/Skåne/Blekinge. Med Søren og regionalradioen ved hånden vidste vi ALT og vi vidste det FØRST! Nogle gange måtte man også vælge: ska jeg blive hjemme eller ska jeg køre med far hjem og fodre køer hos mormor? Ofte valgte jeg vist det første, fordi jeg jo skulle op til bussen hver time - og så var det MONSTER spændende, når far kom hjem og fortalte om GIGA snedriver omme i haven, biler der sad fast og så selvfølgelig Sørens efterretninger.

I går fik jeg snerapporter fra Rikke i Thisted - hun havde snefri fra gymnasiet. Jeg besluttede at holde sympati snefri og sad småsyg i min seng hele dagen og ventede på at snestormen skulle komme. Yeah right. Der skete ikke en fis. Fik også rapport fra Erik i Aalborg, der var en halv dag om at cykle 1 km - det tar normalt 9 minutter. I morges havde jeg VIRKELIG sat mine hopes op og iførte mig røjsere, kamera og feltration da jeg sku i Fakta...jeg ku ligeså godt ha taget kinasko på, jeg var på ingen måde sneet inde. Lorte-pseudo-snestorm. Så LIVE fra Thisted i morges - jøsses med sne og til Rikke store fortrydelse havde Jonas taget deres kamera med til Rom. "som om der er noget at fotografere der".

Snerapport fra Lotte i Lyngby: Klaus kørte fast i sneen og de måtte vente på sneploven! YIR! På Lottes arbejdsparkeringsplads kom lille minitraktor med noget, der lignede en spade foran, for at rydde sne væk. Han havde stadig sommerdæk på og klarede sårn ca. 1½ meter i minuttet. KOM DA MED ARTILLERIET! Hvor fanden er hæren, når man har brug for dem - hvis de tar afsted fra Bashra nu, så ka de lige nå at gøre gavn det sidste af vinteren.

Snerapport fra Truckstopvej - har lige snakket med far: de har ikke så meget sne - men sneploven har lige været forbi et par gange. I går da de sku i seng var Tophøj (en lumsk vej - ja nærmest kløft, som sner til på 2 min - så du koen?) lukket og par biler holdt deroppe. Ikke meget drama der. Men fandme mere end her. Hvad ska en stakkels pige gøre, for at sne inde i den her by!!??!?!?!? I morgen tar jeg fandme længere væk end Fakta - jeg ska nok blive voldsomt generet af den sne! Overvejede at blaffe til Thisted her til aften - men ska se Jericho senere.......

Snestorm er fra helvede, når det bare er uforløst adrenalin.

mandag, februar 19, 2007

Marcus over Kbh.

Marcus har haft en hændeligt uheld - i sine hjemløse dage.



Marcus Molevit fanget i hans færd ud i verden - måske til Kina, hvor han er fra.

Der går i øvrigt rygter om, at Marcus snart får sig en myspace-profil. Jeg følger naturligvis op på sagen.

søndag, februar 18, 2007

Wolfmother og en snert af forår.

Nujs, i går var så dagen, hvor jeg var til Wolfmother-koncert sammen med Erik. Ajmen altså! Super super fed koncert - kårs de ga den gas og sys det var mega sjov at stå på scenen og se på at hele Store Vega hoppede. Højdepunktet var klart Woman og overraskelsen var cover af Communication Breakdown, der lød så vanvittigt meget som Led Zeppelins original. Jeg elskede hvert sekund. Vi blev enige om at gi koncerten 5 stjerner ud af 6, fordi der lige var et par af numrene, der faldt igennem.

Efter koncerten tog vi ud på Nørrebro til en fest, hvor Jonas og Kristoffer (Eriks mates som jeg mødte på Roskilde osse) havde lovet os rock og billige øl. Øllene holdt, men der var ikke meget rock. Dog var det så vildt fed at se de glade drenge igen, jeg tror det er umuligt at være i dårligt humør sammen med dem. Hele tiden smiler de og snakker - og så var der noget med en en-armet-tyveknægt historie som jeg for Stoffers skyld undlader at fortælle, men fed historie :)

Det har været så fed en weekend! Har jo sårn set kun set Erik en gang siden RF sidste år, men alligevel virkede det som om, at vi lige havde set hinanden. Vildt rart og sært, at man lige ka falde over en person og så blive gode venner nærmest instant - men det ka man altså åbenbart. Og det ville jeg ikke undvære for noget! Lidt flad at han bor i Aalborg, men på den anden side, så er det også meget hyggeligt at kunne besøge folk i den anden ende af landet.

Jeg er lige kommet hjem fra brunch med Erik og Kristoffer - ganske hyggeligt og det endte med Marcus foto-session - billeder der nok ska blive vist her på min blog senere. Marcus tog med Erik hjem, så han lige ka opleve lidt nordjysk idyl. Sys vejret var ret forårsagtigt og varmt, da jeg tog bussen fra Enghave og med sårn en fed weekend, fed koncert, herligt selskab og duften af forår ka man da kun være glad helt ned i maven.

Laugh of the day: (eller ihvertfald en af de gode grin) Vi så en lille purk i barnevogn med Kaj-kostume på - det så ud som om, at han var blevet slugt og sad nede i munden på Kaj og stenede max.

Verden er en lille elg - og jeg er indeni. Ha en dejlig søndag og jeg gætter på 2-0 til FCK på mål af Ailton og Mackan.

mandag, februar 12, 2007

Semester- og pseudo sæsonstart

Efter et par drukture, stener-dage, velkomst til håndbolddrengene i Kastrup (m. Karen), Nieces skolefest og rekreation hjemme hos Luna er jeg nu klar til foråret. Har ganske enkelt været i forrygende humør den sidste uge. Eksamens presset er væk, mit fag på historie tegner til at blive rigtig fed - noget med identitet, sociale forandringer og sociale bevægelser hurra! - har overskud til at ha et liv og se mine venner igen. Har set Kvissi og Lea tre gange på en uge, hvilket vist ikke er sket siden 2. semester. Har i dag flyttet Lea væk fra hendes eks-kæreste og ind i et lånt kollegieværelse. Skulle først cykle til Ydre Østerbro - derefter suse op og ned fra 5.sal (JOV!) og endelig ud på Tagensvej og flytte hende ind. Turen hjem til Amar tåler sammenligning med jødernes 40 år i ørkenen - bare på den kolde måde.

FCK spillede Royal League i går og tabte til Brøndby. Det er jo aldrig rart, for jeg ville da gerne vinde RL for 3. år i træk, men på den anden side blev CL og SL opprioriteret i efteråret, og set i det lys er vores chancer i RL nok udspillet - medmindre vi vinder de sidste 2 gruppekampe. Bonus i går var SÅ klart Ailton - ny brasilianer, som nok ska rive diverse forsvar rundt. Så tillykke til Danny, Flemse, Rasmus og andre BIF-fans med sejren i går.

Ting jeg ska gøre:
-Stå den forkerte vej i en kø.
-Tage ud i lufthavnen med flag og råbe "VELKOMMEN HJEM" til random mennesker.
-Arrangere hestevognskørsel i Kbh, når de fleste af os har afleveret speciale.

Wolfmother/Erik countdown - 5 dage.

Ha en pissekold mandag - adjø!

lørdag, februar 03, 2007

Phew - endelig lidt ferie.

Så blev min sidste eksamen i dette semester bestået. Jeg fik en 9'er i Popper og det var en rigtig rar og hyggelig eksamen. Jeg var pænt nervøs pga. den dårlige eksamen i sidste uge, men det gik over, lige så snart jeg sad inde i lokalet. Bagefter tog vi på Artilleriet og drak os lidt i hegnet - hjem til Tue for at spise og videre på Moose og Apparatet. Super sjov aften. Vil virkelig savne at ha timer med dem.

Så nu er presset fra eksamen væk. Det har filme været hårdt og selvom jeg følte at kontrollen var lige ved at slippe fra mig, så holdt jeg den - og ved ikke helt hvordan. Har været potentiel basketcase de seneste par uger. På tirsdag starter det nye semester. Jeg regner med at skrive om enten Berlin som kulturcentrum i 70'er og 80'erne eller BZ-bevægelsen - ihvertfald noget med noget subkultur, musik, oprør osv. I like.

Som nogle af jer ved, så skrev jeg BA-opgave om fodbold (EM 92), og hvorledes landsholdsfodbold er med til at styrke nationalfølelsen. Det samme er i disse dage tilfældet med håndboldlandsholdet og det er ret sjovt at høre livsstils-eksperter sidde på TV og forklare, hvad det egentlig er der sker, når sportudøvere samler nationen. Det er præcis de ting jeg skrev i min opgave for 1 år siden - så de ku bare ha indkaldt mig :) Jøsses, hvor er det nederen, at vi ikke formåede at vinde over Polen, men jeg elsker de drenge anyways. Lille Lars sagde i går noget i stil med, at det var pisse træls at sidde 6 timer i en bus efter sårn et nederlag - og så specielt i Tyskland som nok var det grimmeste land. Hahahaha - smukt sagt LL.

Jeg har en søster, der hedder Rikke. I 90'erne der slæbte hun mig rundt til alle de fede koncerter - Soundgarden, Blind Melon, Rage Against The Machine, Smashing Pumpkins - og utallige gange Kashmir. Jeg måtte ikke på egen hånd, men i selskab med Rikke, der er storesøster, så måtte jeg godt. Vi elsker grunge og vi elsker at være til koncert sammen. Nu kommer Pearl Jam så til DK. Det koster bare en milliard og jeg tænkte at jeg ikke gad det for 550,- fattig og uden studiejob som jeg er, men så tilbød Rikke at betale billetten. Ihhhhhh, hvor er hun sød! Så nu ska jeg til PJ-koncert med Rikke og Jonas (hendes mand) og det er blir så fed! Glæder mig til endnu en koncertoplevelse med søster min.