Singstar og ingen oprykning til KAPOW!

Havde glædet mig helt enormt til at se KAPOWs play-off kamp i lørdags. Så jeg var sprængfyldt med energi hele formiddagen. Jeg havde været nede og træne for første gang i nogle uger og da jeg senere drejer ryggen låser alle mine muskler, så jeg står i en "Dronning Ingrid". Knap så fed og ingen KAPOW! kamp til mig. - De taber iøvrigt 4-3 æv. Overvejer at tage til noget fys, men efter samtale m. diverse familiemedlemmer bliver det til, at jeg ska æde piller og ligge på min varmepude. Efterhånden løsner det sig lidt og jeg ka gå rundt osv., men stadig indlagt til at ligge og glo hele aftenen i min seng. Så ringer Klause, at han er lige et par gader væk fra mig og skal lege med nogle fra hans hold. Jeg blir hurtigt overtalt og vralter m. piller og fisk derover. Så bruger vi hele aftenen og natten til at lege Singstar, buzz, drikke et par sjusser og sludre. Er du vimmer det var hyggeligt! Pillerne og spruttene var gode ved min ryg, selskabet pisse rart og jeg kunne lykkelig gå hjem kl. 5 og sove. Søndag var jeg knap så Dronning Ingrid, men til gengæld savnede jeg Singstar og har nu i samråd m. Lotte investeret i et spil - hun har PS2. Så er dén jul reddet! Det er self. unødvendigt at fortælle, at jeg vandt over Klaus i alle vores dueller.

Bonus: singstar er kommet ind i mit liv
Bunden: efterår og kvissis fravær

Endelig valg!

Sikken forløsning. Det er første gang jeg har været glad efter en ytring fra Anders Fogh. Jeg har været så pinlig over at være dansk (rent regeringsmæssigt) siden november 2001, så flov over at regeringen støtter sig til racistiske Pia+lakajer og oveni hatten kommer så også nedskæringer i det offentlige, der går ud over de svage og gør uligheden større. Hail til mere i skat, hail til mere velfærd, hail til mere menneskelig udlændigepolitik osv. Hail til Villy, min politiske helt. Magter slet slet ikke hvis regeringen blir siddende. Magter ikke mere taletid og magt til Pia og Fogh med de falske smil. Håber virkelig, at alle jeg kender stemmer på radikale og venstrefløjen, hvis ikke I gør det, så håber jeg virkelig at I i løbet af valgkampen får åbnet øjnene op for, at så mange mennesker i DK er ramt af regeringen leflen for de rige og erhvervlivet. Stem rødt for filan!

Nattens drøm:
Jeg var på McD med Klaus og sagde inden vi kom ind, at jeg nok skulle betale. Så spiste vi og jeg gik op for at betale......1900,-. NITTENHUNDREDE KRONER! Selv min underbevidsthed er klar over, at Klaus spiser MAJET og er tyk. Mads og jeg vil lave et spiseforsøg med Klaus og se hvornår/om han stopper. Det skal nok blive et studie i sig selv.

Ha det vel - og stem nu rødt for filan!

Specialet fra helvede.

Jeg er i speicialekrise. Eller nok nærmere motivationskrise. Har ikke fået lavet det store de sidste 3 uger - har fiflet lidt med problemformulering, skrevet noget mere Roskilde Festival historie, men det store fremskridt er udeblevet. Det kan meget vel hænge sammen med, at jeg for 14 dage siden fangede en kulde på cykelturen til arbejde, og den forkølelser er først nu ved at gå over. Derudover så var der lige en lorte-kamp i Åååååårhus, der skulle overstås og så et par ufattelig dejlige dage i Dennis' kolonihave - med udendørs varmt brusebad, bygning af indendørs køkken, noget sand til drivhuset, film, takeaway, kaffe, slik osv. Derefter måtte jeg kapitulere lidt til forkølelsen og bo under min dyne. Nå, men de 14 dage har bragt mig fucking miles away fra specialet. Jeg ved slet ikke hvor jeg ska tage fat. Er dog ret sikker på, at det nok ska komme i denne uge. Lea og jeg har date på Diamanten torsdag og fredag - det blir uden Kvissi, for hende og søster Ernie stikker af til Canada, Boston og NY i morgen - så der ska jeg nok få lavet en del.

Fodboldupdate: BK Kapow! i 2. playoff kamp på lørdag om oprykning til Mesterrækken.
Jeg har købt billetter til FCKs UEFA-hjemmekampe. Hurra for S12.
Bonusinfo: Jeg har købt en blomstret termokande og fået en fin svensknøgle af Dennis.
Undskyldning: Er pt. ret passiv og fraværende -så vil du/I lege, så ta initiativ, for jeg ka ikke overskue at arrangere noget :)

Så så man lige mig droppe landsholdsbold for en tid.

Jøsses, hvor er jeg skuffet. Ikke decideret fordi vi tabte 1-3 til Spanien i går, men fordi der ikke var meget testosteron, vilje, brøleri, gejst osv. på holdet i går. En eller anden dansk spiller udtalte noget med, at han det var lidt en flad fornemmelse at komme ud til 2. halvleg, for publikum var slet ikke på og det smittede måske lidt af....Nå, ok! Så det er publikums opgave og piske nogle nosser ind på det hold? Jøsses freaking krist! Som tilskuer kan man så let mærke, om holdet tror på det. Til DK-Sverige var det SÅ tydeligt at drengene virkelig ville vende kampen - og de gjorde det! Og som tilskuer smittede den vilje og så gav man sin støtte. I går var noget af det mest uinspirerende og kedelige live bold jeg nogensinde har set. Synes virkelig at Roligan-folkene gjorde en stor indsats for at få lidt gang i tribunerne, men det var som om al vores energi blev suget direkte ned det hul Joaquin og Ramos efterlod når de spadserede ned af vores fløj. Stadionspeakeren kom med en efterlysning i går: Vi efterlyser ejeren af den rød/hvide Opel Kadet årgang 1974 med nummerpladen 5, der er parkeret på Danmarks venstre backplads. Ejeren bedes fjerne vraget straks og bytte det ud med en hurtigere og mere tidssvarende model, Tak!

Tilbage er der vist kun at sige: Der er et yndigt lille land, og det land ska nok beståååååååå, så længe landets hovedstad, har et hold som FCKåååååååå.

Den dag Kvissi og jeg blev snydt til at gå ind på en vej, der førte direkte til himlen!

Det er ikke sjove sager, sårn at blive luret til at komme i himlen, men ikke desto var det ved at ske for Kvissi og jeg. Himlen er ikke et mål for mig - jeg tror bestemt ikke på nogen som helst frelse og er godt og grundig gal i skralden over folk, der missionerer og tager patent på den rigtige livsstil, de rigtige værdier og tilmed ryster på hovedet af alle os vantro skarnsunger og taler ned til os. Så længe de holdt deres livsstil for sig selv og ikke prøvede at pådutte mig den, så var jeg glad. Jeg render heller ikke rundt og prøver at overtale folk til, at vælge min livsstil. (faktisk vil jeg i nogen grad ha den for mig selv - der ka ikke rende andre fodboldnørdende, musikelskende, kirsebærvinshungrende Roskilde-Ronja-wannabes snegle rundt end mig.)

Anyways det hele starter med, at Kvis ser i Information, at der er et foredrag om forholdet mellem religion og fodbold og straks hører hun mig, om vi ikke skal overvære det. Det ska vi! Melder jeg tilbage. Vi dukker forventningsfulde - og en anelse skeptiske op. Skeptisk pga. at hele festen skal holdes i en kirke og vi ønsker virkelig ikke frelse. Heldigvis er det jo bare et foredrag som den danske folkekirke lægger hus til. Sødt af dem. Vi ankommer og bliver spurgt: er I her for at høre fodboldforedraget? Ja, det er vi! Næste meldning satte dybe spor: Vi holder lige en gudstjeneste først - bare sårn en 5 mins. tid (ok, hun sagde 30 min, men slog det VIRKELIG meget hen, så vi tænkte: 5 mins top!). Så pludselig out og freaking nowhere sidder Kvis og jeg til en gudstjeneste på Islands Brygge, med salmer, prædiken, fællesbøn, altergang og hele skidtet. Need I say, at vi brugte de første 10 min. på at undgå at se på hinanden, fordi vi i vores afmagt var ved at få grineflip? Think not. Jeg fik virkelig studeret loftet (som var meget pænt og svensk ødegård-agtigt) og så brugte vi ellers 40 min. på at rejse os, sætte os, lytte til at andre sang, fnise og være enormt bange for at blive frelst. Ville meget hellere ha bloody marys i helvede. Vi overlevede, men sys bare det var lidt feje hold, sårn at tro, at foredraget var kl. 19 - men så var der lige gudtjeneste først. Lidt lissom skjulte gebyrer. Vi kunne bare været blevet ude af kirken, men blev så paffe, at vi bare fulgte mængden.

Foredraget? Jo, det var fint. Manden elskede Real Madrid og svinede FCKs fans, hvilket gjorde mig stolt, for det vidner om en stor fankultur og sportslig succes. Men der var ikke meget nyt eller overraskende i det han sagde - bare rart at få noget intellektuel bold. Dog kunne han med fordel ha talt mere om den positive fankultur (han brugte en del tid på hooliganisme), for i fansnes ritualer ligger der en masse religiøse hints. Måske sælger hooliganisme bare mere?

Status: er gået lidt i koma m. arbejde, speciale og så hoster jeg som ind i himlen. Til gengæld står den på druk med Klaus, Ditte, Mads, Kvissi og Ernie - måske flere - på fredag! JUHU!

120 minutters ren testosteron.

Så så man lige mig gå i selvsving. Jeg elsker bold, jeg elsker spillet og alle de små finesser, taktikken, spændingen, det uforudsigelige osv. Men for SATAN hvor jeg fuldstændig og helt er fortabt til al den testosteron, der flyver rundt alle steder til sårn en kamp. Brede, der kommer ud til Sektion12 lige før kick off, knytter hænderne og brøler - og fansne, der brøler igen. JC, der gjorde det samme i 2. halvleg af forlænget. Mackan og Grønkjær, der efter deres scoringer løber ud til banden og råber deres gejst og vilje ud til os. Til sidst efter kampen kom spillerne vanen tro forbi Sektion12, vi vendte ryggen til og dansede - de gjorde det samme. Efter et stykke tid vendte vi os brølende og jublende om og spillerne brølede med. FÅRK jeg elsker det! Al den råben, brølen, knytten hænder og syngen. Al den glæde og specielt vilje. Jeg elsker vilje - elsker mine dejlige spillere, der fandme bare VIL! Sionko, der bare løber, kæmper og vil så ufattelig meget. Elsker mine medfans, der synger og støtter holdet - allerhøjest lige efter vi kom bagud. Elsker når alle synger og synger - glemmer egentlig at man gør det, det kommer bare og blir mere og mere intenst. Jeg er så fortabt til fankultur. Efter sårn en aften som i aften, er jeg bare lykkelig. Drømmer bold, vågner med et smil om munden, står næsten og tuder i netto af bar stolthed over BTs forside med en brølende Grønkjær. Hell yeah! Hvis man tog nogle prøver på mig nu, ville resultatet nok være en helvedes masse endorfin og testosteron. FCK-Lens ind på all-time-live-football top-5.

Mormor 100 år i dag!

I dag ville min mormor være blevet 100 år. Hun døde i 1999 - og fik en kastanje med i graven fra mig. Kastanjer havde hun ofte i lommerne og et sammenrullet stykke køkkenrulle, så man altid kunne få tørt næsen.

Hun boede kun 1½ km fra os på sin gård, hvor min far havde køer og marker, så da jeg var lille var jeg der stort set hver dag. Min morfar døde i 1974 ca. så siden da, havde hun klaret sig selv - efterhånden med en hel del hjælp fra min mor. Store dele af min barndom er altså tilbragt der. Jeg kom om morgenen med min far og løb ind til hende - om vinteren i køkkenet, om sommeren omme på terrassen i haven, hvor morgensolen var. Så fik jeg cacao og hjemmebagt franskbrød og sad og skar ansigt, fordi hendes kommenost stank. Når min far havde fodret og vandet køerne, lukket ænderne ud og muget ud, så kom han ind og fik kaffe og havde nogle gange Fini, Karl eller Søren med på slæb. Ofte kom min mor også, for hun skulle ordne have, gøre rent eller handle ind og på biblioteket med min mormor. Nogle gange om foråret fik en af køerne en kalv, der ikke fik mælk nok. Så varmede min mormor vand og min far kom med en gulvspand m. mælkerstatningspulver i og så lavede de mælk til kalven. Jeg kan tydeligt huske lugten og spændingen.

Min mormor sov altid til middag, så hvis man kom fra skole og stod af bussen ved hende i middagsstunden, så måtte man sidde ude i køkkenet og vente til hun vågnede. Mange eftermiddage er gået med at sidde at se tennis med hende. Hun elskede John McEnroe - jeg elsker Boris Becker. Hun var dybt forarget over den unge Andre Agassi, der mødte op i spraglet Nike-tøj - tennis var en hvid sport!

Om eftermiddagen kunne man ofte finde hende med Sjællands Tidende, som hun delte med naboen Fini. Så sad hun i eftermiddagssolen ved drivhuset og læste. Der var en helt speciel steming ved drivhuset. Lige ved siden af stod vandtruget - aka zinkbalje - som køerne kom og drak af, og ofte trak de op til drivhuset, og så kunne man høre dem gumle græs og drikke vand.

Hun gik tit en aftentur med sine sorte katte i hælene. Nøj, jeg hadede de katte. Det er sket flere gange, at de har fået en fod i rumpen, så jeg kunne komme forbi dem på trappen. De var ondskabsfulde og det gjorde det ikke bedre, da jeg havde læst Stephen Kings Dyrekirkengården. Men mormor kunne godt li selskabet. Dog brokkede hun sig massivt, når Finis høns rendte op på hendes terrasse og sked.

Fini var gift med Agnes og boede lige ved siden af. Han var en ufattelig hyggelig gammel mand, der røg cigar, havde kansas tøj på, havde vist været i fremmedlegionen eller noget lign. og havde arbejdet på VAF (Vestsjællands Andels Forening, hvor vi afl. korn, fik flødekarameller og hvor der altid skete noget). Samme dag min mormor faldt og brækkede lårbenet, hvilket hun aldrig kom over og døde 3-4 mdr. efter, der døde Fini af et hjertetilfælde vist - uden at han vidste, at min mormor var faldet. Sært.

Nå men tillykke mormor og tak for alle de fine dage og alle de dårlige også. Tak for hjemmelavet saft, ristet pasta m. heinz, vafler, alskens kortspil, mange timer med fodbold og tennis, skovjordbær på skrænten samt ly, når jeg stak af hjemmefra, fordi jeg var sur på min far. Tænker tit på dig og regner bestemt med, at du passer lidt på mig og mine et eller andet sted fra.