Docs, shorts og skovmandsskjorte.

Har lige set Singles. En film, der foregår i Seattle i start 90'erne, og handler om en flok unge menneskeks kærlighedsliv med alt hvad det indebærer. Selve filmen er i sig selv ganske hyggelig tidsfordriv, men det der adskiller filmen fra alle andre film er, at den i dén grad er en gengivelse af musikscenen i samtidens Seattle.

Hovedpersonerne er således både til koncert med Alice In Chains og Soundgarden og en af personerne i filmen er forsanger i det fiktive band Citizen Dick, der også består af Eddie Vedder, Jeff Ament og Stone Gossard (Pearl Jam-folk). Under hele filmen kører der lækker, lækker musik i baggrunden: Mother Love Bone, The Cult, Screaming Trees, Soundgarden, Alice In Chains, Mudhoney og Smashing Pumpkins. Tror ikke der findes en film, der bringer så mange minder frem.

Rikkes ex-kæreste, Tonny, lavede et kassettebånd til mig tilbage i 1993 med blandede sange og mange af sangene fra fra denne film. Jeg hørte det bånd så ufattelig mange gange - uafbrudt i 1 år, tror jeg. Kan huske da jeg i 1992 fik Superunknown (mit første Soundgarden album) i fødselsdagsgave. Solen skinnede, bøgen var sprunget ud og Tonny og jeg sad på mit værelse og hørte albummet. Jeg havde en skjorte, som til forveksling lignede en Eddie Vedder havde. Jeg rendte rundt i Docs sommer og vinter og havde ofte sort joggingshorts på - hvilket resulterede i udfatteligt brune ben og hvide fødder. Jeg farvede mit hår med henna, gik til guitar og var den taknemmelige lillesøster, der fik lov til at komme med Rikke og Tonny til Kbh, hvor vi brugte timevis i Roger (tøjbutikkEN) og Sex Beat Records (musikbutikkEN) før vi tog til koncert. Jeg stagedivede til Sort Sol på Slagelse Gym, kastede vingummifrøer på Steen Jørgensen og havde blå mærker over ALT i flere uger efter. Det var godt nok fantastiske dage!

Nogle mennesker er bare født lidt forkert. Jeg sku være 5 år ældre og bo i Seattle. Det skulle ha været mig, der tog til små koncerter med AIC, PJ, Soundgarden, Screaming Trees, Mother Love Bone, Temple of the Dog, Mad Season, Mudhoney osv. Fik dog det næstbedste: en søster, der slæbte mig med til koncerterne i Kbh. Selvom jeg finder nyere musik, som jeg elsker, så er der intet der overgår grunge i min verden.

Helloow sol!

Nujs, et voldsomt herligt vejr! Hvis det fortsætter, så er det jo snart, at det blir sårn en perfekt dag, at jeg ska købe Roskilde Festival billet. Nu vi er ved emnet, så drømte jeg om Roskilde Festival i nat. Scenariet udspiller sig om fredagen på RF:

Klaus, Mads, Hund og jeg sidder i en lejlighed, hvor vi åbenbart har sovet. Vi pakker vores ting sammen og er på vej ud til festivalen. På vejen skal vi lige købe ind, så jeg deponerer mit telt, sovepose og rygsæk i en Matas forretning (hm....). Undervejs på indkøbsturen erfarer jeg, at drengene slet ikke vil sove på festivalen, men vil tilbage og sove i lejligheden! Jeg går nærmest i chok og står magtesløs og forklarer dem alt det sjov, spas og øl vi går glip af, når vi ikke har en lejr, men bare kommer på besøg. De er helt kolde. Det ender med, at jeg så fandme selv vil lave en lejr - desværre har Matas lukket og alt mit grej låst inde. Der vågner jeg så, på grænsen til at vræle over, at jeg slet ikke fik oplevet det herlige lejrliv på dén festival. Min første vågne tanke var at ringe til Klaus og forsikre mig, at alt sku være som det plejer, men efter et par sekunder indså jeg, at han aldrig ville lave lejlighed-trixet. Phew!

Fodbold: nujs, NJ var ikke den store helt i lørdags - til gengæld viste drengene fight, gejs og vilje i 2. halvleg, og gik vel egentlig mere styrket ud af et nederlag end hvis de var blevet spillet ud af banen. Jeg fik smurt mor og far ind i hatte, Luna og jeg fik flag tegnet i hovedet, der var Dannebrog, flødeboller og fodboldsange. Perfekt! I går vandt Healy over Sverige - bunden :/ Han har scoret 9 af Nordirlands 10 mål! "Got David Healy, you only got David Healy, got Daviiiiiiiid Heeeeeeeeeeaaaaaly, you only got David Healy." Vel at mærke en Healy, der fik debut for år tilbage mod Danmark, hvor Schmeichel sagde, at han ikke kendte ham. Sjovt nok, så havde de ellers trænet sammen på The Cliff (MUFCs træningscenter) mange gange. Flot PS.

Boksning: JUHU! Kessler. Fuck hvor er han sej! Næste gang skal jeg se kampen, det var slet ikke rart at være afhængig af sms'er om kampens forløb.

Nyd solen!

Ugens ord.

Sportsbrille

DANMARK-Spanien

Nujs, det er lige om lidt! Har bevidst undgået at læse alt for meget om kampen, fordi jeg ellers bare ville kamme over og ryste allerede fra tirsdag morgen. I dag kom artiklEN, som gjorde udslaget, så jeg nu officielt er let i koma:

http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/Landsholdet/2007/03/22/091748.htm?sporten


Fernando Hierro siger undskyld! OMG - det rippede så meget op i det åbne sår. Se lige klippende, fuck Schmeichel er så ked - begyndte næsten af flæbe, da jeg så det igen (edit: så det lige en gang til og flæbede - hahaha). Jeg glemmer aldrig aldrig, da Bakero skubbede til Schmicks, så Hierro kunne score. Det var dagen før Schmeichels fødselsdag - og han var jo dengang min store helt - så gæt om jeg tudede. Den aften afgjorde at mit forhold til spansk bold blev en kende anstrengt. Hierro spillede for Real, Bakero for Barcelona - og de var reelt de eneste hold, der kunne noget dengang. Og jeg hadede begge hold, fordi de husede fjende 1+2. Jeg har aldrig nogensinde siden haft sympati for spansk klubbold. Bevares, der er mange gode spillere, men kærlighed gør blind, og min kærlighed til mine helte må jo udmønte sig i had til dem, der sårer mine helte. Det er elementært. Nu vi er ved det, så hader jeg osse Dennis Bergkamp, fordi han scorede mod DK i '92 i Sverige. Vi gik videre, men føj, hvor er han arrogant.

Glemmer heller aldrig Mexico '86 og Jesper Olsen - en fæl tilbagelægning. Jeg var kun 8 år, men får creeps, hver gang DK spiller på en bane, hvor halvdelen er i sol - halvdelen i skygge. For 1½ siden fik jeg ny cykel, som egentlig fik navnet på den store spanske spiller fra den kamp, men så røg vi i kval-pulje med Spanien, så nu hedder min cykel Logan (efter Wolverine). Jov, jeg er PISSE overtroisk.

Men nu er jeg altså klar til kamp. Tar hjem og ser kampen med mor, far og Luna. Tror vi tæsker dem - jeg har det ikke sårn, at de er "vores onde ånd" asso som i, at vi ALDRIG ka vinde. Jeg sys bare at historien er med til at piske en stemning op og lukke køerne ud. Det elsker jeg. De har ikke været på toppen siden gruppespillet under VM og Spanien er jo kendt for at bestå af geniale individualister - men det kniber gevaldigt med at skabe en holdånd. Det lader til at vores drenge er helt klar. Go stemning i lejren, en kæk Morten O, ingen skader, optimale forberedelses betingelser osv. Desuden har vi et hold. En for alle - alle for en. (Og ikke som Kvissis og mit motto i byen, hvis irriterende mennesker hænger over os: Alle for sig selv.) Tar min fodbold-cd med hjem til Truckstopvej, SÅ ska der fandme varmes op. Maler flag på mors og fars kinder og udstyrer dem med hatte fra EM i Portugal. Pisker stemningen op! Håber mor har købt flødeboller, det er lissom traditionen. (og det er fandme det eneste hun ska stå for, så det er da ikke for meget forlangt)

Jeg tipper en 1-2 sejr til DK. På mål af Jon og Niclas. Fårk jeg elsker bold. Ses på den anden side.

Katongo og bytur i vinduet.

Jeg hader, når BIF scorer imod os - det er jo klart. Men nu har de fået en spiller, der er mere irriterende end de fleste målscorere. Jeg overlever som regel, hvis de scorer, men jeg overlever slet ikke, hvis han scorer - og det er ligegyldigt hvem de spiller imod. Spilleren er Katongo. Jeg mener, at han er fra Sydafrika, hvor osse Zuma er fra. Og så stopper lighederne. Når Katongo scorer, så laver han 3-4 flik-flakkere bagefter........HVER GANG! Han har so far scoret 3 mål og han fejrer det stadig med badutspring i hele banens længde. Jeg tænker bare: hvornår kommer ringene og madrassen ind, så han ka lave "øvelser på gulv". Brøndbyerns Idræts Forening - ja, det tror jeg på. Håber at UEFA sætter en stopper for han mål-fejring. Ellers ska man sidde og krumme tæer hele sæsonen af frygt for, at Katongo ska score.

Jeg har fået en myspace-side. Var egentlig ikke så meget for det, men så hoppede Smartin med på den og så gjorde jeg også. http://www.myspace.com/helgeelgvis Her er linket så.

Var det super hyggelig middag hos Karina i fredags med Kvis, Marlene og Lisbeth. Senere tog nogle af os i byen. Vi startede på Apparatet og fortsatte ned af Nørrebrogade og ind til byen. Det var regnvejr, men dog herligt. Så en majet majet beruset Lille Lars, der på et tidspunkt kom hen, fordi vi snakkede med hans ven. Jeg ku jo ikke holde kæft (på trods af mine afsky for pøbelfolk, der ska tale med kendte) og sagde: Tak for en herlig VM-turnering. Lille Lars lyste op og blev glad. Så drak vi videre.

Spanien-DK nærmer sig med hastige skridt! Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvor jeg ska se den og med hvem. Er allerede i små-panik, så det ska nok helst være med nogle, der ka klare at se mig go pænt i koma over bold.

Ha en go søndag i lorte vejr. Adjø

Lidt godt fra muleposen.

Den anden dag blev jeg fanget. Nu har jeg i 6 år undgået og afvist belastende folk, der ville sælge mig abonnementer hos div. frelser-organisationer på gaden. Jeg har tilmed brugt deres tid på at fortælle om Manchester United Supporters Trust, som er en fond, der opkøber aktier i MUFC, så klubben på sigt ejes af supporterne. Men så i tirsdags - midt i foråret (og jeg tror det spiller en rolle!) - så blev jeg indhentet af en af dem. Og han fik mig overtalt. Indrømmet, det var sq nok pga. hans smil, øjne og fine krøller - og så fordi han var ganske morsom - men under alle omstændigheder, så betaler jeg nu til UNICEF hver måned og fik tilmed en herlig snak og et knus til sidst.

I dag gav jeg alle mine mange mønter til nogle unge tilknyttet Ungdomshuset, der vil samle ind, så dem, der fik fx. brændt deres bil af under gadekampene, kan få noget igen. Deres indsamling er godt nok ikke lovlig (længe leve bureaukratiet!), men det forhindrer dem vel ikke i, at opsøge disse mennesker og give dem en check.

Jeg har fået et lille vikarjob hos PFA-pension, hvor jeg sidder i receptionen og tar telefoner og smiler pænt og sir velkommen til folk, der kommer ind af døren. Måske ikke verdens mest udfordrende job, men jeg tjener lidt penge og arbejder sammen med nogle virkelig herlige piger. Desuden er der gratis kantine med sindsyg lækker mad. Jeg søger stadig efter noget, der bringer lidt mere ansvar, for jeg ka ikke klare, når jeg ikke gør en forskel på mit job.

http://politiken.dk/videnskab/article263840.ece - nååååårh, det er da sødt. Det er jo ingen hemlighed er at min seng er proppet med bamser (aka mange elge+en kanin). Lige for tiden er der dog kun plads til Lovis, Helgeelgvis og Dikkedaren. Ku slet ikke overskue puder, dyner og 50 klovdyr, så jeg blev nødt til at stemme nogle af dem ind i skabet.

Btw - fik 2 billetter til DK-Sverige. Så nu ska Fiseklovnen og jeg til bold. Fuck jeg glæder mig til den kamp og glæder mig over, at Henke ej er med. Sidst jeg så DK-Sverige var til EM i Portugal - åååååh, en dejlig dag! Det vender jeg tilbage til, når kampdagen nærmer sig.

Tjys her fra 2300.

JAAAAAAAAA!

Så skete det! Lige præcis dét jeg går og venter på i flere måneder hvert år! FORÅRET!! - og Tillykke med det. Godt det ku komme.

/ronja-forårsskrig-mode-on AAAAAAAAAHHHHHHHHHH

HHHHHHAHAHAAAAAAAAAAA /ronja-forårsskrig-mode-off.

Blå himmel, ingen jakke, solbriller, Jamie Cullum gennem byen og sidst men absolut ikke mindst: Fregner! Jeg knus-elsker fregner. Så pipler de frem på min næse og kinder. Da jeg var lille læste jeg i en brevkasse i et blad: Hej, hvordan undgår jeg at få fregner? Svar: Du ska ikke sætte dig ud i solen med helt nyvasket ansigt. Efter jeg havde læst det tæskede jeg ud og skrubbede mit ansigt og satte mig ud i solen. Uden fregner - ingen ritti Sanne.

Fregner er engletis, tror jeg. Eller måske solkys. Ihvertfald er det rart.

Var lige forbi Kongens Have og tog et

billede af de fine krokus. Mødtes med Lea og Kvissi ved Diamanten, hvor vi sad og sludrede i solen lige ud til vandet. Life is sweet.

Fuck off, springtime is here - it's time to show your underwear. (tak til det gamle Sorø-band Underwear, for den lille sætning.)

Kvindernes Internationale Kampdag

Har det virkelig super ambivalent med den her dag. Folk, der kender mig ved, at jeg ikke er i nærheden af at være feminist - faktisk får jeg let kvalme og prikker for øjnene, når jeg ska høre på feminister som fx. Hanne Vibeke Holst, der i mine øjne lever i 60'erne. Jeg ka virkelig ikke klare de veluddannede kvinder, der whiner på egne vegne: Vi er bare nogle stakkels kvinder og mænd respekterer os ikke buhu. Den anden slags kvinder - som jeg ikke anser som feminister (fordi jeg sys ordet er klamt) - er sårn en som Ulla Terkelsen, der er pisse dygtig, brokker sig ikke - men går bare efter det hun vil ha og opnå - samtidig med at hun taler kvinders sag. Feminist-brok er fra helvede.

Jeg ønsker da bestemt, at kvinder verden over får samme muligheder og rettigheder som mænd - men jeg ønsker da det samme for børn, ældre, negere osv. Men for mig handler det ikke om kvinder, men om selvejerskab, individdets frihed og livets ukrænkelighed. Måske lidt sært, at jeg, som socialist, her nævner nogle liberalistiske nøglebegreber - men det er trods alt nogle fine begreber, som vel ligeså godt kunne være opfundet af den anden fløj. Det handler også om respekt for andre mennesker - ligegyldigt hvor forskellige de er fra en selv. Fint nok med en kvindedag, men kampdag ligefrem? Hvad med at kæmpe alle årets 364 dage fremfor at spille smart d. 8. marts. At man står i dag og råber højt redder ikke kvinder fra prostitution, undertrykkelse og tvang.

Det der for alvor gir mig kvalme, når jeg kl. 7.30 her imorges modtager en sms: Glædelig Kvindernes Internationale Kampdag og når jeg hører i radioen, at en eller anden kvinde siger, at hun ikke gider at piftes efter - er at så mange kvinder i DK kun leger feminister denne ene dag. Så kommer de i tanke om, at hov - vi er kvinder og vi ska stå sammen lizzom. Og så handler det om, at de ikke vil piftes af og sys det er zuper meget sexchikane. Please lad mig kaste op i dine stiletter og bruge din grimme LV-taske som tislette. Selvsamme kvinder er sikkert dem, der flirter i baren, for at komme lidt foran i køen, kører uden lys på cyklen og blinker med dådyrøjnene til betjenten, så hun slipper for bøden.

Af forskellige arrangementer på denne let hypede dag kan nævnes "Kvinde kend din øl" og "Kvindernes kampdag i Dannerhuset" - begge dele er forbudt for mænd. Christ! Det er sqda diskrimination - "Vi må ikke lege med jer - så må I heller ikke lege med os". Lur mig om mændende ikke er pææænt ligeglade, ingen gider at høre på mega feminister, der ikke ka klare lidt manchauvanistisk gas. Ligestilling gælder begge veje - og det kunne klæde feministerne at invitere mændene med - men på kvindernes præmisser. Og det ville også klæde kvinderne herhjemme, at opgive deres suverænitet i hjemmet - ellers får de aldrig ligestilling ude i verden.

Så Kvindekampdag - min bare røv. Der er kun én kampdag.....

"Så' det kampdag klokken den er kvart i bold, jeg tar FC-trøjen pååååååå
og selvom tøsen tigger om et søndagsknold, så sir jeg: Nej, nu må jeg gåååå
Nu' der kun en ting, der tæller, det må enhver da ku forståååååååå
Her eksisterer kun FC, her regerer kun FC, nu handler det om FCKååååååå!"

Hurra for lilla krokus.

Læser for tiden en helt fantastisk bog. I den faldt jeg over denne sætning:

Alle steder rummet et eventyr.

Jeg sad længe og stirrede på den sætning, og sys det var noget af det fineste, jeg havde læst. Tænk en gang, at det er rigtigt nok, at alle steder rummet eventyr - det er bare at have fantasi nok til at kunne se de eventyr. Jeg sys selv, at jeg er rimelig dygtig til at se eventyr. Luna er fx. et fint lille eventyr med bløde poter, foråret er et eventyr hver gang - og det er lidt som om at det blir mere og mere fantastisk år for år. Dem, der kender mig, ved godt, at små ting kan gøre mig ganske lykkelig. F.eks grønne strømper, små elge, Marcus-videoer, vandpytter, cykelsang, en dør, der knirker som orken i Two Towers og fine ord som "badulje" og "fakkertalt". Jeg elsker også mest folk, der ka glædes over små ting - små eventyr. Det er ikke så fed at gå i koma over noget fint, og så prøve at dele det med en, der er pisse blank, hvad det angår. Alle ka blive begejstret over storslåede landskaber, mesterskaber og lottegevinster - kunsten er, at kunne se det fine og finurlige i ganske almindelige ting, og på den måde gøre hverdagen mere eventyrlig.

Taberen i snestormen.

Der var så mange vindere: børn, tv-kanaler, hverdagens helte i form af falck, Thisted kom på landkortet osv. Men den helt store taber er min svoger Jonas. Jonas og Rikke bor i Thisted og som tidligere nævnt, så var Jonas + kamera i Rom under snestormen. Umiddelbart ville man mene, at han var en heldig satan, der sårn rendte rundt i t-shirt i skyggen af Colloseum, men hov - fakkertalt, så var han slet ikke så heldig. Lad os se lidt nærmere på hvad der ligger til grund for dén påstand...

Det er ikke lyv, når jeg siger, at jeg snakkede mere med Rikke under snestormen end jeg gør normalt. End ikke under slutrunden i sommer føg der så mange sms'er, msn-beskeder + mails mellem hende og mig. Rikke var i centrum - hun var et hit - lissom alle andre i Thisted, der oplevede, at snemasser er lig med popularitet og ikke mindst tv-tid. Thisted var som en reality-show by - lur mig om der ikke bliver lavet tv-serier i stil med "Jericho" om Thisted i snemassernes vold ganske snart. Jonas var ikke hjemme og derfor ikke populær for folk, der ikke er så geografisk udfordrede som ham. Hvis han fik en sms fra- lets say- en ven i København, hvori der stod: Vildere med sne i Thisted! Så kunne Jonas kun svare: Ja, det hører jeg, men jeg er i Rom. Og så var den kommunikation lissom slut. Fremtiden ser heller ikke lys ud for Jonas. Vi forestiller os dette scenarie: Jonas er med til Moster Bodils fødselsdag og bliver placeret ved siden af en, han ikke kender særlig godt. I small talk'ens skønne lys kommer det jo frem, at Jonas bor i Thisted og straks tænker sidekvinden: perfekt! Vi ka da snakke om snevejret! Men desværre - Jonas var i Rom og må sidde i pinlig tavshed under både hovedret og dessert. Alt imens sidder Rikke og har hele selskabet i sin hule hånd med vidneberetning fra den 4. istid. Heldigvis er det jo kun for en aften og det skal Jonas nok overleve. Phewha! -tænker I så, men nu kommer det store tragedie....

Når der sker noget, der gør vores hverdag unormal - strejke, fodboldtriumfer o.lign. - så skabes der et helt unik fællesskab. Man får en fælles historie, som man ka tale om igen og igen og dem, der kender historien er med i det fællesskab, der er med til at skabe identiteten for en nation, en stamme - eller en lille by som Thisted. Det er ikke for meget sagt, at Thisted ikke er det mest action packed-sted i DK. De har intet Ungdomshus, ingen Moses Hansen, så når der kommer en giga snestorm, så er det dén, der skaber action for et årti og i dette tilfælde 15 minutes of fame. Snestormen vil med andre ord være grundlaget for de næste 20 års samtaler i Brugsen, på havnen og på lærerværelset! Med sit fatale fravær er Jonas sat udenfor dette fællesskab og end ikke hans ægteskab med Rikke, der jo var der, kan gøre op for det. Heldigvis arbejder Jonas på gymnasiet, hvor der jo en højtuddannede folk og de ved godt, at det er hårdt for Jonas, så når han kommer ind af døren, så forsøger de at skifte emne til noget mere neutral, for at han ikke skal føle sig uden for fællesskabet - for han er dygtig, rar, sjov og meget vellidt. Desværre ender disse emneskift ikke så godt - for hvad er der at tale om udover snestormen? Intet! Igen ender Jonas i pinlig tavshed, blot fordi han var i Rom. I forhold til tavsheden til Bodils fødselsdag er der no escape fra denne - det er Jonas' fremtid og han vil for altid fremover være helt blank, når samtaleemnet er snestormen februar 2007 og sidde i hjørnet og se andre sidde med store øjne og lytte på de samme snehistorier igen og igen. Det eneste han ka gøre, er at håbe, at en ny og større abnormalitet rammer det lille samfund, så snestormen bliver overtrumfet. Jeg tænker Hannibal og Elefanter.

Puha, stakkels Jonas. Han lavede egentlig den klassiske: Ung mand drager ud i den store verden og kommer hjem - meget klogere på sig selv og mennesker omkring sig, men også med en glubrende appetit på oplevelser. Hvor sådanne tit kommer hjem og finder det småt og stagneret, så kom Jonas hjem til en by, der i løbet af 3 dage, var vokset fra ham. Well, what do you know. Aner ikke hvad moralen er. Jeg kunne sige, at det var "Rejs aldrig ud" - men det er jo direkte lamt. Men måske sku man lige tjekke vejrudsigten, før man bare forlader skansen.

Èn ting tror jeg dog Rikke og Jonas har lært: køb et extra kamera.