søndag, november 12, 2006

Så var det søndag


Tror jeg er gået lidt i hi. Når mørket kommer i løbet af eftermiddagen, så er jeg bare klar til at sove. Mor siger, at Luna lider under det samme - great minds think alike :)

I dag cyklede jeg ud til min strand. Thomas Dybdahl i ørerne og godt pakket ind i hue, vanter, tørklæde og kropssolbriller. Der var endnu engang så smukt og dejligt. Jeg cyklede på stien langs stranden og satte mig i læ ved promenaden. Sad der i solen og så på vandet, hørte musik og lod tankerne vandre. På vej tilbage blæste det min. en smølf og jøsses jeg frøs, da jeg kom hjem. Hurra for dyne og varm cacao.

Jeg er forresten i familie med en 13-gange Nobelpris-nomineret: Søren Peter Lauritz Sørensen http://www.biokemi.org/biozoom/2001_2/bz_0201h.htm Kort kan jeg lige fortælle, at han var biokemiker og fandt på pH-værdier-begrebet. Jeg har bestemt ikke arvet noget som helst naturvidenskabeligt fra ham - MEN han var i mange år tilknyttet Carlsberg, og der ser den opmærksomme læser straks en sammenhæng. Mmmmmmmm øl og FCK. En gang hvert 3. år mødes hele min slægt - 7 grene - til fest i Løve Forsamlingshus, der ligger ved Slagelse og hvor jeg er vokset op og hvor mine forældre bor. Og det var så først i dag, at jeg virkelig fandt ud af, hvem ham Onkel Søren var. Og jeg er historiker.......tsk.......

Fed: Silberpower scorede sejrsmålet over sin gamle klub Aab. Hihi
Bunden: don't get me started - lorte mørke.

Ingen kommentarer: