søndag, november 26, 2006

Krøl-elge, niv og sladder, flere Mackan mm.

Bonjour.

Var til Julefrokost med Jobdk i fredags - aftenen toppede allerede mlm kl. 20 og 21. Dér havde Danny og jeg allerede lagt grundstenen til vores nye evolutions-historie (den gamle var noget med niv og sladder, modem - trådløs, tomato - tomaato). Det første kontinent var Australien, det skabte Gud ved at forme en klat modellervoks og hamre det ned på kloden. KLASK: Australien. Der kom en lille busser med fra Gud som så blev Ayers Rock. I skyggen af Ayers Rock/bussern' dér boede krøl-elgen som levede af buske og bær - og heldigt for krøl-elgen, så var det det eneste vegetation i Australien. Der var osse en havn på Sydaustralien, hvorfra man ku sejle til Tasmanien (hvor der osse var en havn) smart. Om krøl-elgen senere blev til orakel eller telefon har vi ikke helt forsket os frem til endnu.

Vi - Danny, Lotte og jeg var på hold sammen - sku osse lave en sang til julefrokosten. Vores brainstorm var ret panisk - noget med flyvende snemænd - ikke særlig kreativt faktisk, men meget meget sjovt. Fra der af gik festen lidt i sig selv og da folk gik ved 24-tiden (eller noget i den stil) så skred Tove, Helle, Flemse, Manfred, Danny og jeg på Tempelbar. Til sidst sad Danny og jeg tilbage og fik den sidste øl og sludrede. Herligt herligt.

Og nu til Mackan-awards.
Jeg tænkte at jeg lige ville maile til Alice in Chains og sige tillykke med deres Mackan. Fik et nydeligt omend kort svar tilbage:

Hi Sanne,
On behalf of the band, I thank you for award.
Hopefully Alice will be back your way soon.
LindsayAliceInChains.com

De nominerede til "Årets afsked" er.....

-Lovis, der kom til kæmpe indhegning ved Dianalund
-Freja, der blev aflivet 1.maj

Vinderen er Freja! Den søde, gamle, sære, sjove hund - vræl vræl, hvor jeg savner hende.

De nominerede til "Årets turnering" er....

-VM i fodbold, nogle fede hold som Argentina og Spanien gjorde gruppespillet sjovt
-VM i fodbold Managerspil, jeg vandt jo over Lotte, Flemse og Danny
-Ridderturnering med portvin, tabasco+toiletbørster, fine rustninger og efterfølgende druk og sing-along hos Klause
-Champions League FCKs første optræden i CL vs Benfica, Celtic og Manchester United

Vinderen er..........Champions League, for sevans det har været super fed med store kampe og fodboldglæde i vildskab. Forza FC Kåååååååå.

Go søndag til jer

torsdag, november 23, 2006

Og de nominerede til Årets Mackan er........


Det er nu sæson for at kåre Årets "what-ever" og det vil jeg da ikke stå tilbage for. Jeg har alligevel tendes til, når vi når til 1. januar, at tænke tilbage på året der gik og reflektere lidt. Trivia: Dagens navn 1. januar er Janus. Han var romersk gud med to ansigter så han bl.a. både ku se fortiden og fremtiden - ganske handy.

Well, det første "Mackan" er for Årets Kæledyr og de nominerede er:

-Helgeelgvis - fordi han er mit ældste kæledyr og er selvskreven til nominering
-Luna - fordi hun er loyal, skør, fræk og put-agtig 2tm ("to the max" for ikke-nørder)
-Lovis - fordi jeg selv proppede hendes hjerte i
-Mackan - fordi han bringer så meget glæde og er alletiders vagthund.

Vinderen er........(jotak, trommehvirvel) LUNA! (se den lille fis - kun 7 uger, nååårh)



Den næste "Mackan" er for Årets Koncertoplevelse:


-Jamie Cullum i Tivoli - fordi jeg var HELT uforberedt på, hvor meget fest han ku lave
-Alice in Chains i Vega - fordi jeg har ventet på det i +10 år, hoppede konstant oppe foran og tudede bagefter, fordi det var MERE end stort. Tak til Rikke, Klaus, Robert, Andreas og Marie!
-Depeche Mode i Parken - Soundtrack of my life
-Kashmir på Roskilde - fordi jeg blev smittet med super godt humør, skrålet ind i ørerne og hoppede max til Miss You, Vote for Dick Taid og Jamie - ahh good old days!
-Twilight Singers - ajmen altså! Mark Lanegan - nuff said
-Roger Waters på Roskilde: smukke sange, månen var oppe - afslutning på den bedste festival ever

Vinderen er....Alice in Chains! Det var ubeskriveligt - osse bagefter da Klaus gerne ville synge i Williams hår hahahaaaaaaaaaaa :)

onsdag, november 22, 2006

Boris Becker

Tennishelten min (og søster Rikkes) har fødselsdag i dag. Tillykke til ham. Jeg fejrede det ved forholdsvis sjov undervisning (mest fordi præmis 1:Rasmus er i hopla, når han keder sig, og præmis 2: i dag kedede han sig virkelig meget ergo: Rasmus var virkelig meget i hopla) samt en tur i svømmeren. I lørdags under bytur med tøserne fik jeg mange blå mærker (og mistede mit dankort) Mon folk i svømmeren tror jeg får tæv? Jeg er nærmest bare en smølf pt.

Random liste:

-Vakle-løb på RF007 (vi drikker os i hegnet og laver derefter vakle konkurrence)
-Solbriller holder regnen væk fra øjnene (og man er in cognito og ka glo uhæmmet på folk)
-Wish You Were Here er nok det bedste afslutningnummer på RF nogensinde
-Er det ok, at ha lidt ondt af BIF? (mest fordi det ikke er så sjovt at svine folk, der bare er enige)
-Ska man være bekymret eller stolt, når ens niece spørger om man (igen) er bagstiv til hendes fødselsdag?
-Høj Betjent havde alligevel ikke anti.skvat.virus i sig. Karen + veninder (deriblandt mig) gir vist snart op. Hvis du har et tip om et anti-skvat, så kontakt endelig Serum Instituttet - jeg skylder dem efter, at jeg kastede op i deres have.

Ha det smølf.

tirsdag, november 21, 2006

Bye Bye CL

Well, det har nu været fed og givet extra spice til efteråret. Desværre er det nu slut efter 3-1 nederlaget til Benfica. De spillede fed og hurtigt - vi spillede den dårligste kamp i dette efterår. Den sidste kamp er FCK-Celtic og dér ska jeg i Parken og give den gass og støtte mine drenge i blåt! Blir helt tomt med vinterpausen kun fyldt ud af lidt Royal League, som bare ikke helt ka få mit pis i kog, men spændende at se, hvad der sker på transfermarkedet. (Lokke lokke Jon Dahl og Niclas Jensen)

Bunden: self nederlaget og exit af både CL og UEFA-cuppen
Optur: Mackans mål og Melpomene Live fra 9000 Aalborg i pausen (Erik: 1 point:))

Natnat

fredag, november 17, 2006

En sommerdag aka denial.

I dag har jeg besluttet, at lege sommer. Jeg har en blomstret kjole på og snart vil jeg ta i svømmeren med dertilhørende sauna og sol. Jeg vil høre mit sommer-soundtrack - mest bestående af Jamie Cullum, Twilight Singers og Kashmir - og lade som om, det er midt i juli og jeg cykler højt syngende hjem fra arbejde og direkte mod Ama'rstrand, for senere at smutte på Apparatet og drikke mig i hegnet med Klause og høre rock!

De gode ting:

-kortere og kortere tid til Roskilde Festival 007 aka James Bond-RF
-drikke kold mælk direkte fra kartonen
-vintersolhverv lige om hjørnet
-jeg stadig har blå mærker efter FCK-MUFC (hahhaah vi slog dem 1-0)
-BIF som rival er SÅ 2005 (man ska ikke lege ved brønden, hvis man har en møllesten om halsen)
-druk med Kvissi og Lea (i morgen JUHU!)
-Bounty mmmmm
-Wolfmothers cover
-året julegave: http://www.supershoppen.dk/eWeb/products/getProduct.asp?iDp=976&langID=1&iDc=52&iDsc=90
-X-Men1: Wolverine: It's me! Cyclops: Prove it! W: You're a dick. C: Okay
- 4 mdr. til mig, landsholdet og Santiago Bernabeu!

Ønskeseddel:

-Tobias Linderoth forlænger med FCK
-Mark Lanegan kommer solo til DK
-FCK lander på enten 2. eller 3. pladsen i puljen
-nogen laver en kramme-kampagne på Strøget og jeg er med.

Dagens fødselar: Jeff Buckley
Lørdagens fødselarer: Jonas JJ, Peter Schmeichel og Suzanne Brøgger.

onsdag, november 15, 2006

Vintertid

Her kommer så listen over alle de virkelig gode ting ved denne mørke tid:

¤stearinlys (de virker lissom bedre nu)
¤mandariner

NØJ, sikke en lang liste! Holdda op en herlig tid vinter er. Lad os se om jeg i det hele taget kan finde et par enkelte ting, der er mega trælse ved denne tid:

¤mørket varer 17 timer pr. døgn
¤julepynt, Pyrus, legetøjsreklamer og alt andet der har med jul og Jebus at gøre
¤mangel på penge
¤opgaveskrivning + eksamenslæsning=ingen ferie
¤kulde fra helvede
¤gråt over alt
¤overglade mennesker, der bare kammer over i jul
¤og til sidst det store spørgsmål: ska jeg blive syg nytårsaften igen? Det var nu fed nok at ligge i min seng og kaste op, fordi jeg hostede så sindsygt meget.

Jeg er FØDT til at bo i et land mod nord, hvor solen forsvinder og mørket sniger sig ind på mig. Forstår fandme godt de stive grønlændere.

Ses på Vesterbro Torv (hvis det altså var, at havde lyst til at gå ud i det kolde, grå, klamme vejr)

søndag, november 12, 2006

Så var det søndag


Tror jeg er gået lidt i hi. Når mørket kommer i løbet af eftermiddagen, så er jeg bare klar til at sove. Mor siger, at Luna lider under det samme - great minds think alike :)

I dag cyklede jeg ud til min strand. Thomas Dybdahl i ørerne og godt pakket ind i hue, vanter, tørklæde og kropssolbriller. Der var endnu engang så smukt og dejligt. Jeg cyklede på stien langs stranden og satte mig i læ ved promenaden. Sad der i solen og så på vandet, hørte musik og lod tankerne vandre. På vej tilbage blæste det min. en smølf og jøsses jeg frøs, da jeg kom hjem. Hurra for dyne og varm cacao.

Jeg er forresten i familie med en 13-gange Nobelpris-nomineret: Søren Peter Lauritz Sørensen http://www.biokemi.org/biozoom/2001_2/bz_0201h.htm Kort kan jeg lige fortælle, at han var biokemiker og fandt på pH-værdier-begrebet. Jeg har bestemt ikke arvet noget som helst naturvidenskabeligt fra ham - MEN han var i mange år tilknyttet Carlsberg, og der ser den opmærksomme læser straks en sammenhæng. Mmmmmmmm øl og FCK. En gang hvert 3. år mødes hele min slægt - 7 grene - til fest i Løve Forsamlingshus, der ligger ved Slagelse og hvor jeg er vokset op og hvor mine forældre bor. Og det var så først i dag, at jeg virkelig fandt ud af, hvem ham Onkel Søren var. Og jeg er historiker.......tsk.......

Fed: Silberpower scorede sejrsmålet over sin gamle klub Aab. Hihi
Bunden: don't get me started - lorte mørke.

onsdag, november 08, 2006

Sjælden race lokaliseret på Amager.

I husker nok Karen, min veninde i stuen, der havde indbrud for et stykke tid siden. Ved dette indbrud kom der selvfølgelig noget politi (CSI Ama'r). Dette var en mand (høj) og kvinde (flink). I går skulle Karen så ud til Høj Mand og afgive fingeraftryk osv. Karen sys, at han var lidt sød, ham betjenten, men hvorn faen flirter man på en politistation? Well, Karen tager derfra og er lidt træt af, at intet skete... MEN så kontakter Høj Mand hende og spørger, om hun ikke inviterer på en kop kaffe! Hvilket hun selvfølgelig gør. Pt er Karen, undertegnede + alle tøser i miles omkreds i chok-tilstand: En mand med initiativ? En mand, der ikke er et skvat? Ka det passe? Det er jo en yderst sjælden race, vi her har med at gøre. Nærmere empiriske undersøgelser skal vise, om Høj Mand virkelig har anti.skvat.virus i sig.

Roger over, and out - CSI Ama'r.

tirsdag, november 07, 2006

Mackan

Må jeg præsentere Marcus! En lille forkommen hund, Dennis og jeg fandt sidste tirsdag. Han flyttede straks ind hos mig og er frejdig igen. Blev opkaldt efter Marcus "Mackan" Allbäck af åbenlyse årsager. (For de vantro, der ikke ser bold: Allbäck scorede sejrsmålet for FCK over Manchester United og scorede to mål imod BIF i søndags).

mandag, november 06, 2006

Den sure og bitre brokke-blog

Efter en kvalmende super herlig uge 44, hvor FCK lige nåede at sende BIF hjem med 3-1 i top-mod-bund-kampen, samt på opfordring fra Klaus, der sys jeg er alt for glad, så kommer her en sur blog.

Jeg er så pissetræt af janteloven:"Jaja, lad os nu bare grine af FCK og lade dem ha deres midlertidige succes" og "Til at grine af når man ser hvor meget de går op i sejren over Manchester United" Arg! Jamen grin I bare - røvhuller. Hellere spille i SAS og ligge nr.1 end ha Tude-Ronaldo eller Skruebrækker PerPer.

Kårs, jeg er træt af vejret. Jeg vil ha sommer, så jeg ka bade og sove med vinduerne åbne. Vinter er fra helvede, der burde fandme være koldt i Hades og ikke varmt. (og dog, for så er det federe at komme derned - sorry lidt for happy happy)

Klaus sys osse lige, at jeg sku nævne, at mænd kun er ude efter vores penge og kroppe. Dertil kan jeg tilføje at mænd som hovedregel er skvat - og nuj, hvor blir den hovedregel sjældent brudt. Desuden ønsker piger altid det værste for en og er super intrigante.

Det var vist hvad jeg sårn lige ku komme op med....sølle.

Ha en dejlig dag - knus Frk. Muggen

søndag, november 05, 2006

Så var jeg forelsket igen!

Lørdag aften. Jeg er egentlig træt, fryser og vil allerhelst ligger under min dyne og se film, men pludselig står han foran mig med sit skæve smil, strålende øjne, musikalske talent - og jeg kan bare ikke løsrive mig. Med sig har han en flok venner, som uden tvivl er klar på, at gøre denne aften til en fest. Det er ikke første gang jeg ser ham, men har det lidt med at glemme, hvor helt igennem fantastisk han er: Thomas Dybdahl - nordmanden med en stemme, der går lige i maven, får én til at danse, klappe, hoppe, grine, græde, tænke. Hold fast en FED koncert. Det første stykke tid var en smule trægt (måske osse fordi jeg var pænt uoplagt), men midt i koncerten måtte jeg bare overgive mig. Hele bandet og især Thomas selv strålede af spilleglæde og var majet fjollede med at være tilbage i Kbh. Han blev helt rørt, da han sagde, at det var ganske specielt at være i Kbh - det var lissom at komme hjem. (Store ord fra en mand, der uden tvivl tænker lidt mere over tingene end Lars U) Der var sing-a-long, super fede soli, fælles latter - da Thomas sagde: "Denne sang er dedikeret til...." (og så holdt han en pause) "Mig!" råbte en pige fra salen og hele orkestret + salen brød sammen af grin. Hvorn faen kan man undgå at blive forelsket i sårn et band - sårn noget musik? Der var trompet, gammel fyr på sært instrument, guitar med bue, mundharmonika (JA!), gulvbas, tamborin og Silje spillede en sublim ølflaske.

Tak til uge 44 for at ha været så super fed! En stor stor kamp, som jeg stadig ikke er kommet mig over, en super fed koncert og besøg af Dennis. Der var vist nogen, der vandt fælt meget over oktober :D

Bonus: FCK, S12, TD, FK, AS
Bunden: at det er koldt og jeg er fattig

torsdag, november 02, 2006

Det er jo ikke til at fatte!

Vi vandt! Vi vandt faktisk over Manchester United! Jeg har stadig ikke fattet det. Bolden ryger ind og så krammer alle hinanden og vælter rundt. En tabte sin sko og Dennis ku ikke klare presset de sidste 15 min, så han var nede og kaste op. Jeg tudede bare. Kæft hvor sindsygt. Så scorer Manchester i sidste minut - og hele verden går i stå, aldrig har jeg været så glad for et lille flag fra liniedommeren! SÅ tudede jeg igen.

Tirsdag var vi på Grisen og synge med Manchester United supporterne. Stort! Var helt hæs og frygtede for min stemme, men onsdag var jeg klar igen. Brian kom til Kbh og vi tog ind på Grisen og sang lidt. Brian er Liverpool-supporter, så han måtte lide lidt, men det var en lille pris at betale for en FCK-sejr. Byen var smurt ind i Manchester United fans og FCK'erne var meget usynlige og stille..Men inde i Parken, dér vandt vi! Både på lægterne og på banen. Sang og hoppede og skrålede - det var så dejligt.

Flad at vågne op til en torsdag, hvor der sker absolut intet. Ku være jeg sku gå ud i verden og råbe lidt - fordi jeg kan.