Alle steder rummet et eventyr.
Jeg sad længe og stirrede på den sætning, og sys det var noget af det fineste, jeg havde læst. Tænk en gang, at det er rigtigt nok, at alle steder rummet eventyr - det er bare at have fantasi nok til at kunne se de eventyr. Jeg sys selv, at jeg er rimelig dygtig til at se eventyr. Luna er fx. et fint lille eventyr med bløde poter, foråret er et eventyr hver gang - og det er lidt som om at det blir mere og mere fantastisk år for år. Dem, der kender mig, ved godt, at små ting kan gøre mig ganske lykkelig. F.eks grønne strømper, små elge, Marcus-videoer, vandpytter, cykelsang, en dør, der knirker som orken i Two Towers og fine ord som "badulje" og "fakkertalt". Jeg elsker også mest folk, der ka glædes over små ting - små eventyr. Det er ikke så fed at gå i koma over noget fint, og så prøve at dele det med en, der er pisse blank, hvad det angår. Alle ka blive begejstret over storslåede landskaber, mesterskaber og lottegevinster - kunsten er, at kunne se det fine og finurlige i ganske almindelige ting, og på den måde gøre hverdagen mere eventyrlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar