Det er så freaking svært at starte med fortællingen om RF007 - der skete så mange fantastisk sjove ting, skønne mennesker, gode branderter og hvad der ellers hører sig til. Well, tar historien kronologisk.
Lørdag/Søndag.
Far kørte mig til Roskilde, hvor vi hentede Klause på st. og begav os mod East, for at ligge i kø. Vi teamede op med 9K - vores venskabslejr. Vi sov ikke meget, for ved siden af os sad Lyvekongen - med sine venner Revolutionskongen og Revolutionsprinsen. Lyvekongen lyvet SÅ meget og vi grinte meget af det. Lyvekongen er den eneste i verden, der kan melde, at andre lyver - han er den eneste der har kompetencen til at kalde det. Derudover mødte vi Mavekongen, der havde en mave, der ville gøre alle gravide misundelige og som valgte at ha en lille t-shirt på. Way to go Mavekongen! Ham blev jeg self. gift med. Vi mødte osse Sjovekongen, som vi egentlig først troede var usjov, men som viste sig at være ufattelig sjov. Anyways. Hegnet væltede k. 5.40, Klaus løb efter camp-spot og jeg ringede til Hund og Stoffer om at komme med telte asap! I løbet af teltopsætning - der tog 7 timer - udviklede vi et stærk venskab med Tårn H, som vi lå lige overfor. Hver gang vi skulle noget, sku vi spørge Tårn H - til gengæld kunne vi spørge dem om ALT praktisk. Søndag var det kun Hund, Tykken og mig der var der - Lykke var på arbejde. Tykkens kæreste Ditte var der heldigvis osse, så lidt fest blev der. Dog var det pænt stenet fordi Klaus og jeg intet søvn havde fået, så det var early night.
Mandag.
Tog ind til byen i Hunds Hollændervogn. Fandt noget mad - og spisegave til Hund, der bestod af 4 træstammer som han sku spise umiddelbart efter han havde spist "den perfekt afmålte mængde pizza" - det måltid blev så spoleret. Under indkøbsturen blev Hunden mere og mere grædefærdig over spisegaven - ork, det var spas. Tilbage i lejren kom Kvis og Søster forbi - pludselig regnede jorden under vores ufattelig stabile pavillon væk - og vi indtog Annekset/Agoraen/Jaguaren, som blev vores primære festlokale. Festen var i gang med port, kirs, vin, vodka-melon. Vi begyndte "væddemålslegen", der går ud på, at man gætter udfaldet på fx. Hunds lottokupon eller armlægning og så er der en eller anden straf, hvis man gætter forkert. Der blev blandet andet moonet Tårn H - og så skulle Ditte, Rygekongen, Klaus og Søster løbe rundt om Jaguaren med Hund på ryggen. Ditte lagde ud med at vælte med dem begge, Rygekongen holdt kun fast med en hånd, fordi han sku ryge samtidig - deraf navnet - Klaus var tyk, men Søster løb mega stærkt og formåede at gøre turen stabil og behagelig for Hund. Så havde vi dansegulv, løb rundt i bare tæer i mudderet, smed bukserne i sympati med australiere m. hængerøv og sang vores dejlig sange: cykelsang, bondemandssang, Plush og Christina Aguilera-sangen, som Mads sang på P3, for at få lov til at høre Opeth. Jeg blev båret til og fra toiletterne - hvilket resulterede i fald-i-mudder og hårvask. Super mandagsfest! Vist nok den dag, hvor begrebet Pøllinger blev skabt - en combo af killinger (som lort åbenbart kan ligne iflg. Kanlund) og pølser (som Hund kalder det, når han ska skide)
Tirsdag.
Så var Dannels åbenbart dukket op (det skete mandag, men nogen var i hegnet og i sovepose inden han kom). Super rart at han var der, for det betød spisegave fra morgenstuden - 1kg jordbærmarmelade. Han spiste 600g oder so - og kastede op på Klaus' bare fødder (det var en del af legen). Det er vist ikke for meget sagt, at Dannels havde en del smeltede pøllinger i maven. Resten af dagen gik med at ligge på den eneste tot græs i solen og sludre, lege 3, klappeleg og 20. Dannels er fandme ikke særlig ferm til at lege. Jonas og Erik dukkede op - sidstenævnte med 2 par hvide sneakers og ingen røjsere, hvilket han fortrød efter ca. 7 min. Mere syngeri, Dannels spiste en regnorm, Sp0n kom forbi og pludselig var der voksen-ble-leg for Klaus, Dannels og Sp0n, hvilket naturligt udviklede sig til en art mudderwrestling og det menneskelige hjul. Det var fjollet sjovt og drengene var lykkelige! Så sang vi noget mere og jeg skred i seng - lykkelig og småfuld.
Onsdag.
Så kom Mads! Han var fuld af speciale og ku først komme der - nujs han havde været savnet! Klaus fik whiskey som spisegave og "kastede op" (det er kun mundvand, men nogen er vist drama queen). Mads' spisegave var 750g nutella. Hund, Tykken og Ditte kørte til byen for at købe ind til Store Gules 10-års Reception - Mads sov brandert ud. Stoffer, Malvine og Bjørn ankom - og da By-ekspeditionen kom tilbage startede festen for Store Gule. Der var besøg fra Slagelse, Ribe(hvor Johnny tog fine billeder af Store Gule) - og Kvis m. søster kom forbi samt Mavekongen. Det var en herlig fest med butshots, regnormspisning, tissetog, masser af kirs, port, sing-a-long, mudderdåb af Dannels, mudderstempler osv. Alt imens det pissede ned! Aftenen sluttede smukt med fællessover i Store Gule - Klaus, Mads, Dannels, Hund og mig. Så fint at ligge derinde i de gule lys og se maleriet indefra. Pludselig vrælede Klaus, at hans sovepose og uldtelt af en sweater var gennemblødt (Klaus sover altid ved hullet i Store Gule). Jeg skred over i mit eget telt, så de andre ku rykke sammen og Klaus ku ligge tørt.
Torsdag.
Det væltede ned i stænger. Ved 11.30-tiden kom den sørgelig melding fra Klaus; Store Gule havde ikke kunnet afvise vandet og det var begyndt at regne ned i hele teltet og ikke kun gennem hullerne. Alt deres tøj+soveposer var gennemblødt. Ringede 911 til faren og moren, der hentede os, drengene fik vasket tøj, vi købte et nyt telt og tilbragte natten på Truckstopvej 42. Luna elskede det! Det var første gang vi havde tilbragt en nat udenfor RF - men hvis det endelig skulle være, så var det ok på en dag, hvor der var kommet op til 50 mm.
Fredag.
Tidligt afsted til RF - og til noget, vi bestemt ikke havde lyst til....Store Gule havde brugt sine sidste krafter og stod ikke til at redde. Vi klippede med stor sorg det fine maleri ud, så det kan være med til næste år. Oven på bunden af Store Gule placerede vi Nye Midlertidige Lorte Telt og indviede det med madpakker (papvin), vodka og øl. Så afsted til Katatonia-koncert, som er en masse minder om start-millenium, hvor jeg mødte Klaus, Mads og Thomas. Kiesbye var ganske og aldeles savnet! Mere druk i Nye Midlertidige Lorte Telt og op til Queens of the Stone Age. Forholdsvis kedeligt og lav lyd. Så istedet drak vi lidt af Dannels' tis. Ny leg blev indført: når en siger Store Gule, så skal man fremvise et stykke stof fra Store Gule - den der kommer sidst ska gi omgang, hvis der er tvivl kom Klaus sidst. Store Gule-legen er den fineste leg til minde og ære om verdens smukkeste og mest karismatiske telt.
Lørdag.
Mere Store Gule-leg og lidt bordfodbold og kaffe på pladsen med drengene og Lea. Dernæst et par koncerter: Machinehead m. drengene (gab), Thomas Dybdahl m. Kvis og Søster. Super fed koncert! - og endelig Mark Lanegan. Den mands stemmer er for vild. Hver gang han startede en strofe tænkte jeg: det ka bare ikke passe, at han synger så dybt! Men det gør han. Blev forkælet af Kvis og Søster, mødte Danny og tæskede så i lejren for at hygge en sidste aften med Klaus og Mads - senere teamede vi op med Dannels, der af uransagelig årsager havde tilbragt timer med andre mennesker. Rookie-mistake. Drak mere, holdt hvideste-røv-konkurrence (Klaus vandt iflg. Tårn H), så Cult of Luna (til ære for Fisen) og lidt kedeligt Red Hot Chili Peppers. På vej hjem til lejren var Mads så elskværdig, at han købte snegle til os, som jo så var dimset (aka har været i berøring med kønsdele). Dannels, der følte sig let overset, ville osse dimse dem og det gjorde han så, og fik samtidig smurt glasur på pikken, hvor til han kækt svarede: hvem slikker det af? Klaus var hurtig og meldte sten-saks-papir på hvem der gjorde det. Det blev Mads, der med et hurtigt og fast greb tog fat og slikkede glasuren af. Nuj, vi grinede......undtagen Dannels, der lige sku bruge 10 min på at fordøje oplevelsen - og specielt det behagelige ved den. Imens gik vi andre nærmest i grinekoma og væltede rundt og klukkede. Vi sluttede lørdagen af med fællessover i Midliertidige Lorte Telt - denne gang med Dannels' vamle, mugne hovedpude som gæst.
Søndag.
Hjemtursdagen. Spiste morgenmad med drengene, hyggede, legede Store Gule og grinede - as always. Mads og jeg tog hjem ved 13-tiden. Det var hårdt at kramme Klaus og Dannels på gensyn på pladsen og det samme med Mads i bussen. Kom hjem og savnede dem allerede. Vræl.
Opsummering.
På trods af lortevejr, udflugt til Truckstopvej, sen ankomst af Mads og for lidt lejrliv pga. mudder og regn var RF007 en virkelig fed festival! Nok nr. 4 i rækken for mit vedkommende. Vi havde så mange lamme konkurrencer, sten-saks-papir, udfordringer, ritualer og andre herlige/idiotiske tiltag. Dannels' vadede lige ind i legen og tog den til et nyt level. Jeg grinte og grinte og var det meste af tiden ligeglad med mudderet. Som altid er det fedeste, når folk kommer tidligt - og måske mest af alt i år, fordi det var i starten af festivalen, at vi havde et godt lejrliv pga. vejret. Derfor så jeg desværre ikke meget til Stoffer, Malvine, Erik og Jonas. Til gengæld havde jeg nogle helt vildt dejlige dage med Klaus, Mads, Hund, Dannels og Ditte. Trist at vi ikke så mere til 9K - til gengæld var Slagelse-lejren ofte på besøg og det var helt fantastisk at drikke med Sp0n! Har uden tvivl glemt at fortælle om halvdelen af vores lege og påfund, men det kommer nok hen ad vejen. Tak drenge for en fed festival - ses forhåbentlig snart til en omgang Store Gule og druk. ILU!
5 kommentarer:
og du glemte mig, jeg måtte give tilfældige piger svingture...
ja, sorry :( Men fik dog een svingtur af dig! Og tænk på alle de random piger, som fik en bonus-svingtur - deres liv er uden tvivl blevet bedre :)
Håber du stadigvæk vil være min svingturs-magnus.
Altid! havde jo bare set frem til vores svingture:D og måske håbet der faldt en svingtur af til mig
Hejsa
Ham Thomas Kiesbye du taler om,er han fra vestkysten?
Jeg må nok nærmere skrive Ribe Esbjerg området :-)
Send en kommentar