Er just vendt hjem fra sidste sommer-stop - London. Var med Kvissi ovre for at besøge hendes veninde Marie, der ender med at blive hot-shot miljø-girl for ministeriet.
Vi startede med et helvedes døgn, der slår alt hvad jeg nogensinde har oplevet! Vores fly fra Cph var forsinket, så vi kom senere til Stansted og senere til Liverpool Street St. hvor vi sku videre m. tuben. Nåede lige den allersidste tube, men den gik ikke helt til Hammersmith, hvor vi skulle bo på et hostel. Flad. Vi tog derfor en taxa og så meget frem til at se dyner! Da vi kom til Hammersmith tæskede vi rundt for at finde et hostel, men ku bare ikke finde det! Spurgte taxachauffører, lokale og metro-arbejdere - der var super hjælpsomme, ringede rundt og kendte FCK :) Vi måtte indse, at vores hostel ikke eksisterede. Great! Der stod vi med rygsække på flere ton, kl. var 2 og vi anede ikke hvor vi skulle sove. Vi ringede til Marie, der boede midlertidigt hos kærestes ven, fordi hun ikke havde et sted at bo selv. Vi tog taxa hen til hende i Queens Park og sov på hhv. gulv, seng og sofa.
Torsdag morgen fik vi et tip fra Jeremy (fyren vi havde crashet hos) om, at hans rengøringskone vidste et sted i Richmond, hvor vi ku sove for £95 i alt for de sidste 4 nætter. Marie ringede og tjekkede det - den var go nok. Vi sku være der før 15, så indtil da spiste vi morgenmad i parken, læste, grinte og sludrede. Fed! Kvis og jeg tog til Richmond og da vi endelig kom frem, grinte manden og sagde: Det er £95 pr. person pr. nat. SOM OM! Vi fandt internet café og ledte efter hostels - uden held. Uden et sted at sove var eneste alternativ at ændre flytid og tage hjem asap. Lort! Dér sad vi i Richmond - ganske desillutionerede og uden oplagte løsningsforslag. Jeg ringede vrælende til Rikke, der har boet i London og måske kunne make wonders. Dennis fik osse et opkald, for jeg havde virkelig brug for lidt trøst. Ville jo ikke hjem, men hvad fanden sku vi gøre!? Tog tilbage til London, mødtes Marie, der osse var på bar bund. Besluttede os at finde noget curry på Bricklane og endte samme sted, som jeg var i 2002 med Andreas, da vi besøgte Rikke og Jonas (det' da løvn?!) ganske sært. Da vi havde spist gik Kvis og jeg ned og skriftede til festtøj, havde peptalk og besluttede at NU sku vi drikke os i hegnet, ha en god aften og tage direkte til Stansted for at sove indtil vores fly gik. Vi sku bare lige ned på netcafé og ændre flytid.
Alle de flyafgange vi ku finde kostede over 1600,- hvor nederen! Så vi nølede lidt og Marie satte sig til at se hostels igennem igen. Kvis og jeg var så trætte i hovederne, at vi ikke ku ta meget ansvar. Marie ringede lidt rundt og pludselig fik hun ordnet at hun ku få nøglerne til sin nye lejlighed fredag - og ikke mandag som forventet! Så manglede vi kun sted for 1 nat! Marie gik på nettet og for at fordrive tiden lidt spurgte Kvis café-manden, om han kendte nogle steder. Han gik ud på gaden og kom tilbage 5 min. efter med 3 mulige steder, som vi fik adressen på. Vi løb straks ned til den første, der lå nede af Bricklane. Med rystende stemmer og ingen naive forventninger (vi sys lissom at vi havde jinxet hele vores færd so far, ved at ytre forhåbninger og planer) spurgte vi, om de havde noget ledigt. Følte os som Josef og freaking Maria i Bethlehem. Der var noget ledigt og vi gik op for at se det - og fik prisen......£45 tilsammen for en nat! YEAH! Vi havde et sted bo alle dagene! Ringede lykkelig til Rikke og Dennis - og til Marie, der var 15 min væk og pisse nervøs! Fårk vi var lykkelig. Kvis og jeg gik larmende og mega glade ned af Bricklane - totalt yndlings gade nu. Fandt Marie og vi krammede og var ganske overstadige. De bestilte juice og imens sad jeg ude foran cafeen og så på folk. Overfor lå en butik, der hed "Luna" - sært. Tak lille Luna Skytsengel-hund :) Var lykkelige for at kunne sove i en seng og vide, hvor vi skulle sove de næste dage - og vi var i London m. Marie og kunne gøre alle de ting vi havde snakket om. Kårs, vi sov godt den nat.
Part two følger en af dagene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar