
Ajmen! Var til koncert i går med Ellen, Erik, Marcus og Chinook. Vi mødtes på Blomsten før koncerten og drak et par øl, for lige at komme i stemning. De skulle egentlig gå på kl. 20, men først kl. 20.45 entrede de scenen til hvad der skulle vise sig at blive 2 timer og 20 minutters inferno af jazz, funk, psykedelisk, metal, rock, salsa og ca. en håndfuld andre genrer. I modsætning til den 3 timer lange The Cure koncert for 1½ uge siden, så kedede jeg mig på intet tidspunkt - men nu elsker jeg jo osse The Mars Volta i en nærmest ekstrem grad. De bevægede sig rundt i deres eget fantastiske lydunivers og udfordrede alle ens sanser - and then some! Jeg er jo på ingen måde musikkyndig på den udøvende måde, så har nok slet ikke fattet alle nuancer til den koncert, men selv med min ringe indsigt var det ikke svært at spotte, at de er nogle syge syge syge musikere. Desværre fik hverken bassist eller keyboardspiller særlig meget opmærksomhed, men der sku filme osse meget til at gøre sig bemærket, når der var den syge sax-klarinetspiller, der, som Erik sagde, bestemt ikke var ked af det, og en percussion-dude, der bare ga den gas. Derudover lagde jeg slet ikke mærke til rytmeguitaristen, men det tror da pokker, når Omar i den grad var den, der holdte festen. Tænk at en lille dreng ka indeholde så meget guitar-lir! Ved siden af ham stod en af de mest fantastiske forsangere i verden - Cedric - der gerne synger både i falset og nasalt og gør det så freaking fed, at det er umuligt at beskrive. Dertil danser han en nærmest anfalds-agtig dans, hvor det er som om musikken overtager kontrollen med kroppen som var han besat af en dæmon (og hvilken dæmon!). Jeg elskede Cedric og Omar VOLDSOMT i forvejen, så at de var så seje kom slet ikke som nogen overraskelse, men trommeslageren........hold nu op. Det absolut vildeste trommeri jeg har hørt - vildere end Tools trommeri. Thomas Pridgen er min nye trommehelt - han var vanvittig. Sad med bare tæer og spillede på dobbeltpedal - eller nårh nej, det LØD bare som dobbeltpedal, fordi han er så syg. Under en godt 30 min. jam-session til koncerten blev Thomas bare ved og ved og ved og ved og Omar blev ved og ved og ved og Cedric dansede rundt og elskede det hele. Normalt hælder jeg mest til, at soli er kedelige......men my freaking god hvor var jeg på grænsen til at vræle af lykke til mega-solien i går. Man ved det er godt, når stortrommen får ens næsebor til at blafre. Det var galt - det var det vildeste jeg har oplevet fra en scene. Det var ikke den bedste koncert jeg har været til, for jeg var ikke "med" i koncerten - men det er fandme det bedste scenekunst jeg nogensinde har oplevet - ingen andre bands har på nogen måde nået op til The Mars Volta, hvad angår teknik og især tightness - SÅ tight, at man fandme tror det er umuligt. The Mars Volta spiller ikke for at underholde, de spiller for at udtrykke deres kunst, hvilket betyder at der ikke er det store spil mellem band og publikum - og det er lige præcis perfekt med Omar, Cedric, Thomas og co at man får lov til at beskue deres univers på tætteste hold. Un-be-lievable. Fandme livseliksir-bombardement på alle sanser.
Bagefter tog vi på værtshuse, drak øl, jublede over koncerten, drak flere øl og grinede, snakkede. Det var så sindsygt hyggeligt. Chinook tog lidt tidligt hjem, men Ellen, Erik, Marcus og jeg fortsatte og det var bare en så fed aften og nat og så fed at sidde og sludre med Erik og lære Ellen bedre at kende. Alt var perfekt. Tror fandme næsten det var noget jeg havde drømt, da jeg vågnede i morges, men tømmermænd der kørte Thomas Pidgen-style i mit hoved og smagsløg, der åbentbart er gået ned pga. lydpresset, forsikrede mig om, at det var the real deal.
Tak til Malde, der allerede for 3-4 år siden plantede The Mars Volta-kimen i min hjerne. Jeg var dog ikke nået til et level, hvor jeg fattede dem.
Tak til Erik, der insisterede på, at jeg skulle gi dem en chance til, og pastede link til Televators på youtube.
Har meldt mig ind i en gruppe på facebook der hedder: And on the 7th day The Mars Volta created god. Det er lige præcis sårn verden hænger sammen.
Tak til Malde, der allerede for 3-4 år siden plantede The Mars Volta-kimen i min hjerne. Jeg var dog ikke nået til et level, hvor jeg fattede dem.
Tak til Erik, der insisterede på, at jeg skulle gi dem en chance til, og pastede link til Televators på youtube.
Har meldt mig ind i en gruppe på facebook der hedder: And on the 7th day The Mars Volta created god. Det er lige præcis sårn verden hænger sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar