fredag, april 25, 2008

Jaaaaaaa! FORÅR!

I undrer jer nok over, hvorfor jeg råber dette i dag og ikke i lørdags eller mandags, hvor solen bragede derud af. Men sagen er den, at der var vinden kold. Bevares - jeg lå da alligevel i bikini på terrassen i min pause, men når jeg kom ind igen, så var jeg nødt til at tage strømper og bukser på. I dag har jeg nederdel og flip-flops på og har haft det hele dagen. Ude i overskyet vejr, ude i sol og nu inde i koloni-værelset m. åbne vinduer. Vinden er ikke kold og selvom solen er væk, så er vejret lidt lunt i filten. Et opkald til moren bekræftede dette. Hun fortalte, at temperaturen oversteg klokken. Som i at kl. 8 var temperatueren mere end 8 grader osv. De andre nætter har der været tæt på nattefrost. Man skal derfor ikke være helt trætte af skyerne, for de holder på varmen om natten, fremfor at den bare fiser væk fra jorden. (Jeg ville gerne være meteorolog som kid) (med blødt d). Derudover så er bøgen sprunget LIDT ud - ikke helt, for det gør den som altid først d. 26. april. Hej Forår! Du har været savnet og jeg ville ønske jeg havde tid til at springe rundt noget mere i dig, men det må lige vente lidt.

Man fornemmer måske en vis kækhed i mine skriblerier - og det er ikke helt ved siden af. Jeg har lige været til vejledning og det gik godt! Ikke vanvittigt, men dog så godt, at jeg nu rent faktisk er ret sikker på, at jeg består. Det er en helt ufattelig lettelse. Det blir nok ikke et epokegørende værk, men feck nu det. Der er stadig majet majet arbejde, før jeg ka kalde mig cand.mag i historie og filosofi. Så nu tar jeg fandme hjem til Truckstopvej og fejrer en velfortjent fødselsdag m. familien og LUNA! Åh den lille fis. Ska lige ha arbejdet lidt mere i dag og så tar jeg toget senere iført flops og nederdel. No matter what. Springtime is here - it's time to show your underwear!

Nå, tjys!

Ingen kommentarer: