Fire dage på Truckstopvej.

Tidligt - altså VIRKELIG tidligt - torsdag morgen satte søster L

og jeg kurs mod Truckstopvej. Forude lå fire etaper med 4

fødselsdage+ en kandidatfejring. De 4 fødselsdage stod Luna,
søster L, mor og far for. Kandidaten - det var mig. Vejret viste sig

fra den varme og solrige side - hurra! Da vi kom fik Luna sin gave

fra mig - og sikke en overraskelse! Det var rosiner. Lillefisen var ude af sig selv af lykke og løb rundt med pakken i gården, indtil hun indså at poter ikke er det bedste redskab til at pakke op med.

Så sneg hun sig hen til mig, så jeg ku assistere. NUJ, hun er så

fandens sød! Dagene gik med at skrive ansøgninger, hvilket var

smart nu når søster L var near by til at give fif. Hun er jo prof. på

job-måden, hvor hun screener folk til stillinger.

De tre første dage cyklede jeg til stranden, der ligger 5km væk og fik lige

pusterum fra alt det familie-hejs, blev brun og kastede mig rundt i vandet.

Vejen ned til stranden går gennem en skov, der blev drastisk reduceret

under orkanen i 1999. Ikke desto mindre er der hyggeligt og tæt skov.

Elsker den vej. Forældrene mine tager til en anden strand i nærheden,

men jeg sværger til Bildsø Strand. Det var der Camilla og jeg altid cyklede

hen, da vi var kid og der jeg helst vil hen, når jeg er hjemme.

Jeg sov i telt i haven, fordi når hele baduljen er hjemme, så er lillesøster

(det er mig) forvist til stuen og så er det altså mere fredeligt at bo i haven.

Bonus er så, at jeg elsker at sove i telt. Jeg havde dog overset naboens

haner...det er ikke lyv, de galer som BESAT ved solopgang. Fik næsten

mindre søvn end på RF.

Fredag var M, F, søster L og jeg på aftenudflugt. Vi lagde ud med is

ved Stillinge Strand. TopHat var en skuffelse...bestemt ikke som i

gamle dage, da vi rendte rundt og hørte Level 42, Gianna Nanini og

Eurithmics. Så sku vi ned og klappe broen. Det turde bangebuksen

mig self ikke - har nok det der højdeskræk - men det er et freaking imponerende bygningsværk!

Søndag skete der 3 fantastiske ting: Sastre vandt Le Tour - og de

krammede alle sammen. Dernæst begyndte Karl at høste på

"vores" mark. Ka slet ikke huske, hvornår jeg sidst har været

hjemme mens, der blev høstet lige udenfor vinduet. Det var SÅ

fantastisk. Jeg gik helt i barndom og ville se vandprocent, have

ridser fra stubbene på benene, agner i næsten og være støvet over

ALT! Duften af høst og synet af Sørens grønne majetærsker på

vores mark var en walk down memory lane. Hvor sindsygt at

være vokset op i den verden. Tusind tak til moren og faren fordi

jeg har fået så særlig en barndom. HURRA! Er faktisk lidt i tvivl

om, hvem der var mest lykkelig - mig eller skønne nephew Jacob.

Men det er vist tydeligt at vi er let overstadige.

Den sidste fantastisk ting, der skete søndag var, at søster L havde

fået billetter til DK-Sverige. Hångbol-drengenes sidste kamp inden

de tar til OL for at smadre de andre. Det var helt fantastisk. Jeg var lykkelig. De tævede ikke svensken så meget som håbet - og her

mener jeg fysisk - men der var smukke mål, gode redninger og

bare pisse go energi fra de der bold-helte. Nogen glæder sig til OL i

almindelighed og til herrerhåndbold i særdeleshed. Håber

fakkertalt at Klavs Bruun blir skadet, så Mikkel Hansen ka komme

med. Han spiller fandme go bold og smadrer bolden ind fra distancen.

Ret smadret kom jeg hjem søndag aften og på trods af tilbud om

druk fra Klaus, måtte jeg kapitulere. Skulle osse op og skrive

ansøgninger mandag morgen anyways.

Fed forlænget weekend, var det!