Rask, kæk og frejdig!

Aaaahh, ok - knap så nogen af delene i morges, da jeg usandsynlig tidligt væltede ud af min seng for at komme på arbejde kl. 8. Ser frem til den dag, hvor jeg springer ud af min seng og ind i stuen, hvor solen skinner ind. Men med de tider jeg sætter mit vækkeur til, så går der liiiiiige et par uger, før solen holder mig med selskab i de tidlige timer. Det var udemærket at komme på arbejde, for jeg var ved at gå amok over at være hjemme. Men snydt for hovedpine blev jeg ikke og den var måske ligefrem proportional m. antallet af mails i min indbakke, der krævede at jeg handlede. Suk. Tog hjem kl. 14, for der var jeg flad!

I disse uger sker der VIGTIGE ting. På trods af min fuldstændige og betingelsesløse kærlighed til hångbol-drengene, der er til VM i Kroatien, er der noget der er så mange gange større - og det er en sort, demokratisk og tilsyneladende ganske empatisk amerikansk præsident. Han starter på job i morgen og jeg tænker om han også får en velkomstmappe? Er tilmeldt kurser? Spiser morgenmad m. sine nye kollegaer? Ved de hvor han skal sidde, har de styr på, at han ka logge på alle programmer og har han fået sin egen postbakke? Der er mange ting, der skal være styr på, når man får en ny medarbejder. Uanset, så er det jo HELT vanvittigt at USA har fået en negerpræsident. På en måde må man sige tak til Bush, for at have været SÅ uduelig at det amerikanske folk søgte efter en MARKANT ændring og ikke noget småtteri. Det er til at få gåsehud over, at Bush er væk og at efterfølgeren er repræsentant for en minoritet, hvis vilkår i verden er hårde. I salute you, Obama - og så har du fandme bare at være demokratisk i en grad, vi aldrig har set fra den front. Det SKAL betyde en fredeligere verden og en verden hvor dialog, empati og respekt er i højsædet. Ellers brister alt håb i en verden, hvor religion, etnicitet og racisme pt. ødelægger så mange liv.

Gogo Obama! (og mere om mine hångbol-helte i et andet indlæg)