fredag, marts 30, 2007

Docs, shorts og skovmandsskjorte.

Har lige set Singles. En film, der foregår i Seattle i start 90'erne, og handler om en flok unge menneskeks kærlighedsliv med alt hvad det indebærer. Selve filmen er i sig selv ganske hyggelig tidsfordriv, men det der adskiller filmen fra alle andre film er, at den i dén grad er en gengivelse af musikscenen i samtidens Seattle.

Hovedpersonerne er således både til koncert med Alice In Chains og Soundgarden og en af personerne i filmen er forsanger i det fiktive band Citizen Dick, der også består af Eddie Vedder, Jeff Ament og Stone Gossard (Pearl Jam-folk). Under hele filmen kører der lækker, lækker musik i baggrunden: Mother Love Bone, The Cult, Screaming Trees, Soundgarden, Alice In Chains, Mudhoney og Smashing Pumpkins. Tror ikke der findes en film, der bringer så mange minder frem.

Rikkes ex-kæreste, Tonny, lavede et kassettebånd til mig tilbage i 1993 med blandede sange og mange af sangene fra fra denne film. Jeg hørte det bånd så ufattelig mange gange - uafbrudt i 1 år, tror jeg. Kan huske da jeg i 1992 fik Superunknown (mit første Soundgarden album) i fødselsdagsgave. Solen skinnede, bøgen var sprunget ud og Tonny og jeg sad på mit værelse og hørte albummet. Jeg havde en skjorte, som til forveksling lignede en Eddie Vedder havde. Jeg rendte rundt i Docs sommer og vinter og havde ofte sort joggingshorts på - hvilket resulterede i udfatteligt brune ben og hvide fødder. Jeg farvede mit hår med henna, gik til guitar og var den taknemmelige lillesøster, der fik lov til at komme med Rikke og Tonny til Kbh, hvor vi brugte timevis i Roger (tøjbutikkEN) og Sex Beat Records (musikbutikkEN) før vi tog til koncert. Jeg stagedivede til Sort Sol på Slagelse Gym, kastede vingummifrøer på Steen Jørgensen og havde blå mærker over ALT i flere uger efter. Det var godt nok fantastiske dage!

Nogle mennesker er bare født lidt forkert. Jeg sku være 5 år ældre og bo i Seattle. Det skulle ha været mig, der tog til små koncerter med AIC, PJ, Soundgarden, Screaming Trees, Mother Love Bone, Temple of the Dog, Mad Season, Mudhoney osv. Fik dog det næstbedste: en søster, der slæbte mig med til koncerterne i Kbh. Selvom jeg finder nyere musik, som jeg elsker, så er der intet der overgår grunge i min verden.

1 kommentar:

Magnus Udbjørg sagde ...

Singles, den har jeg aldrig set... Men Superunkown er vildt meget efterår. Jeg lyttede til da jeg gik med aviser og var fuld af hvalpefedt, nu er jeg jo ikke så grunge i kroppen mere. Men jeg har genfundet min lille glæde for punk efter jeg har hørt virkelig meget The Assassinators jeg bliver helt ked og glad inden i...

Men det er fantastisk!!!