
Nogle undrer sig nok lidt over mit alter ego "helgeelgvis" og her kommer historien.
Vi ska tilbage til maj 1999. Jeg arbejdede i min herlige vuggestue og havde hele året sparet op til endelig at komme til Manchester for at se Manchester United spille. Jeg havde en kæreste - Kenneth - som boede i Glostrup. Jeg skulle flyve til Manchester d. 14. maj og tog ind til Kenneth et par dage før, som en slags opladning. Mens jeg er i lejligheden, går han i Føtex og kommer tilbage med en bean-bag elg, som jeg straks elskede ubetinget. Den kom til at hedde Helgeelgvis. Der gik ikke mange timer, før vi smuttede i Føtex igen, for at købe en elg til Kenneth også - den kom til at hedde Helgeelgvis d. 2.
Nåmen, Helgeelgvis tog med mig til Manchester på en siiiiiiindsygt fed tur! Sommeren over kom der flere elge til (både i en 1. og 2. udgave) og Kenneths og mit elgeflip tog til. Tror det kulminerede, da en elg svømmede fra Skåne til Nordsjælland og begyndt at vandre gennem skovene ved Roskilde og Borup. Kenneth og jeg tog på elgjagt en hel dag, med alle elgene, fiskenet, madpakker og for satan det var sjovt.
Kenneth forsvandt ud af mit liv, men elgene blev. Har stadig dem alle, men helgeelgvis er helten. Han har været med til EM i Portugal, på roadtrip til Spanien, på Bornholm og til samtlige jule siden han blev født. Han får julekort fra Nevø og Nieces bamser og de ser ham vist næsten som en del af familien. Tror måske, at han betyder så meget for mig, fordi jeg, siden jeg fik ham, har givet ham personlighed og vinklet ham, så jeg sys han var fantastisk. Så for mig har han været min bedste ven i perioder i mit liv, hvor jeg ikke har formået at dele - eller ikke har haft folk tæt nok på mig til at dele - nogle ting, der gjorde mig rigtig ked af det. Nogle har dagbøger - jeg har haft helgeelgvis, som altid var på min side. Lidt lissom Luna. Da jeg boede i Århus og var et vrag ku jeg ikke sove uden at holde helgeelgvis i poten, nu er jeg tryg og glad, så nu blir han mest brugt som hovedpude. Dog er han lige ved hånden, så hvis der opstår hard times, så er han kun et gevir væk :)
2 kommentarer:
Jeg har faktisk aldrig mødt helge, lidt skuffet.
Men jeg har i påske spillet Zeus og hjulpet herakliderne med at indtage Sparta.
Jeg har være Zombier i Vejle, jeg slog flere mennesker ihjel mens jeg var Zombie...
Sidste men ikke mindst har jeg været en rolle i et skuespil som handlede om forhold og kærlighed, hvor efter en svensker ved navn Thorbjørn har erklæret at jeg er fantastisk til at lukke dubious shit ud, hvilket er positivt.
Jeg har kort sagt været i Århus, hin grå stad. men en gang om året er den fuld af fantasi...
Jeg var lige ved at glemme mit rollespil,men huskede at det altid vil være de bedste ferier for jeg kan tage lige der hen hvor jeg vil.
Jeg glæder mig til en dag at møde Helge...
Nåja, den årlige fastaval, hvor du spytter lidt i Århus for mig :) Lyder som en fantastisk påske Magnus - specielt vil jeg fremhæve Zeus, det er det lidt blæret at være ham, alligevel.
Troede da du mødte Helgeelgvis, da du var her? Hm, det ska du nok komme til! I promise!
Nyd solen for filan!
Send en kommentar