Kvindernes Internationale Kampdag

Har det virkelig super ambivalent med den her dag. Folk, der kender mig ved, at jeg ikke er i nærheden af at være feminist - faktisk får jeg let kvalme og prikker for øjnene, når jeg ska høre på feminister som fx. Hanne Vibeke Holst, der i mine øjne lever i 60'erne. Jeg ka virkelig ikke klare de veluddannede kvinder, der whiner på egne vegne: Vi er bare nogle stakkels kvinder og mænd respekterer os ikke buhu. Den anden slags kvinder - som jeg ikke anser som feminister (fordi jeg sys ordet er klamt) - er sårn en som Ulla Terkelsen, der er pisse dygtig, brokker sig ikke - men går bare efter det hun vil ha og opnå - samtidig med at hun taler kvinders sag. Feminist-brok er fra helvede.

Jeg ønsker da bestemt, at kvinder verden over får samme muligheder og rettigheder som mænd - men jeg ønsker da det samme for børn, ældre, negere osv. Men for mig handler det ikke om kvinder, men om selvejerskab, individdets frihed og livets ukrænkelighed. Måske lidt sært, at jeg, som socialist, her nævner nogle liberalistiske nøglebegreber - men det er trods alt nogle fine begreber, som vel ligeså godt kunne være opfundet af den anden fløj. Det handler også om respekt for andre mennesker - ligegyldigt hvor forskellige de er fra en selv. Fint nok med en kvindedag, men kampdag ligefrem? Hvad med at kæmpe alle årets 364 dage fremfor at spille smart d. 8. marts. At man står i dag og råber højt redder ikke kvinder fra prostitution, undertrykkelse og tvang.

Det der for alvor gir mig kvalme, når jeg kl. 7.30 her imorges modtager en sms: Glædelig Kvindernes Internationale Kampdag og når jeg hører i radioen, at en eller anden kvinde siger, at hun ikke gider at piftes efter - er at så mange kvinder i DK kun leger feminister denne ene dag. Så kommer de i tanke om, at hov - vi er kvinder og vi ska stå sammen lizzom. Og så handler det om, at de ikke vil piftes af og sys det er zuper meget sexchikane. Please lad mig kaste op i dine stiletter og bruge din grimme LV-taske som tislette. Selvsamme kvinder er sikkert dem, der flirter i baren, for at komme lidt foran i køen, kører uden lys på cyklen og blinker med dådyrøjnene til betjenten, så hun slipper for bøden.

Af forskellige arrangementer på denne let hypede dag kan nævnes "Kvinde kend din øl" og "Kvindernes kampdag i Dannerhuset" - begge dele er forbudt for mænd. Christ! Det er sqda diskrimination - "Vi må ikke lege med jer - så må I heller ikke lege med os". Lur mig om mændende ikke er pææænt ligeglade, ingen gider at høre på mega feminister, der ikke ka klare lidt manchauvanistisk gas. Ligestilling gælder begge veje - og det kunne klæde feministerne at invitere mændene med - men på kvindernes præmisser. Og det ville også klæde kvinderne herhjemme, at opgive deres suverænitet i hjemmet - ellers får de aldrig ligestilling ude i verden.

Så Kvindekampdag - min bare røv. Der er kun én kampdag.....

"Så' det kampdag klokken den er kvart i bold, jeg tar FC-trøjen pååååååå
og selvom tøsen tigger om et søndagsknold, så sir jeg: Nej, nu må jeg gåååå
Nu' der kun en ting, der tæller, det må enhver da ku forståååååååå
Her eksisterer kun FC, her regerer kun FC, nu handler det om FCKååååååå!"