Så skete det. Jeg havde fødselsdag i torsdags og blev den nette sum af 29 år. Drak en del fødselsdagsøl sidste lørdag og fik blandet andet en kost i fødselsdagsgave, fordi jeg er en pulverheks. Det var self Klaus, der fandt på det. Så den fløj jeg rundt på og fik mange venner på den måde. Koste er gode icebreakers.
Min rigtige fødselsdag var helt perfekt! Fiseklovnen ringede kl. 7.15 - tror aldrig jeg har oplevet ham være aktiv på den tid af døgnet. Så stod jeg op ordnede nogle ting og satte mig ud på terrassen for at læse ved 11-tiden. Inden da havde Luna ringet og fortalt, at far var ved at hejse flaget på Truckstopvej. Rikke havde sendt en pakke til mig - en herlig overraskelse. Efter en del timer i solen i selskab med Karen og en smule Daniel tog jeg hjem til Kvissi, der var så sød at lave fødselsdagsmiddag til mig. Vejret var jo super, så vi sad nede i gården og spiste og fik set lidt på, hvilke steder vi ska se i Berlin (HURRA!!). Senere kom Chinook og så tog vi videre på en bar tæt ved, der spillede fødselsdagssange for mig. Videre på Gefärlich, som egentlig er et rart sted, men som denne aften var proppet med folk, der ikke lige var til at overskue. Vi endte self på Apparatet, fik et par Karen, pressede bartender til at høre Alice in Chains og havde egentlig bare en rar aften. Kvissi blev ikke låst inde på toilettet denne gang. Fredag morgen med tømmermænd cyklede jeg til stranden og sprang i havet - nujs, det var win!
Det var en virkelig rar dag og tilmed den første officielle sommerdag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar