Hurra, ska til Berlin lige om hjørnet.
Sidder lige nu og prøver at tage mig sammen til at smutte ud i solen og blive lidt brun. Er dog bare lidt tømmermandsramt efter en herlig 80'er fest i går. Var med Kvissi til fest hos en veninde - og temaet var 80'er. Folk var fine - men finest var Kvissis tøj og mit creppede hår. Det tog en time at creppe det, men til gengæld var det virkelig rigtig pænt! Sårn på den rigtige måde. Så I hørte det fra mig: creppet hår blir snart et hit igen. Det blir ihvertfald et hit for mig og det er ikke sidste gang jeg har creppet hår denne sommer. Vi drak Pisang Ambon og Kiwi-vin. Måske ikke lækkert, men grønt og da vi løb tør for drikkelse smuttede vi på Apparatet og mødte Danny. Han har lige løbet marathon i Hamborg i tiden 2.52! Dygtige seje Danny. Han løber snart i Kbh og så ska jeg ud og heppe på ham. Halvvejs hjemme fandt jeg ud af, at jeg havde glemt min pung på Apparatet - så jeg måtte tilbage og hente den. Ikke lige det man gider mest, når kl. er sen, men bonus kom så i form af solopgang på venstre side af Knippelsbro og en kæmpe måne på højre side. Så der holdt jeg lidt og ku nærmest tude over hvor fantastisk smuk Kbh. er. Hurra, det er min by.
Nå, ud med mig i solen m. mit fine creppede hår.
Tjys, ses på den anden side af Berlin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar