Er lige kommet hjem fra Berlin m. Kvissi. Nuj, en herlig tur. Vi havde kun 2 døgn og nåede godt nok at se meget, sys vi. Vandrede rundt i mega solskin og klip-klaps om søndagen, så vi udnyttede det gode vejr og var bla. på kanalrundfart, gik gennem Tiergarten og fandt fine Kreutzberg, som blev vores bydel. Der var fine butikker m. sjove ting + genbrug (Kvis købte søøøøøød jordbærkjole og jeg en fin fin orientalsk flise) og rigtig gode og billige restaurenter. Fik i øvrigt min sushi-debut og var svært begejstret!
Mandag var det lidt regn, men vi undgik de store mængder ved at søge tilflugt på div. cafeer/barer for at drikke skiftevis kaffe og øl. Mmmmmm. Vi nåede at se de fleste "must see" og fik osse kørt en del med U-bahn fordi vores 4*-hotel - Quality Tegel - lå tættere på Rostock end Brandenburger Tor. Til gengæld var der fantastisk morgenbuffet og kaffedreng, der skænkede kaffe for Kvis. Fint.Det kulturelle højdepunkt var Ishtar-porten, som er udstillet på Pergamon-museet. Jøsses, jeg var blown away. Tror aldrig jeg har set noget finere på et museum. Var udmattet og meget hæs, da jeg kom hjem. Nuj, Kvis er en snakkemaskine - og jeg ligeså. Måske var busmennesker lidt trætte af os.......til gengæld var vi trætte af chauffør Kurt, der afbrød os hele tiden med ligegyldige beskeder i en alt for skinger tone. Helt vildt fantastisk tur med en helt fantastisk veninde og Marcus selvfølgelig :)
Midt i det hele blev Manchester United så mestre og i går "led" FC København den samme skæbne, da Marcus Allbäck scorede det enlige mål på Hjaltepark. Det har været så fin en FCK-sæson. Hurra hurra. Oven i al lykken kom Don tilmed med dagens bedste ytring:
"Jeg er så træt af, at en Dennis Rommedahl ikke kunne tænke sig at komme hjem til FC København. Hvem fanden siger, at vi er interesseret? Når jeg hører, at han har ambitioner om en større liga, så kan jeg bare sige: kom nu ned på jorden, lille Dennis Rommedahl. Du kan ikke komme på Charltons hold - hvor kan du så komme på? "
Tror bare jeg lader den stå for sig selv, mens jeg fniser lidt indvendigt af Rommejohn.
1 kommentar:
Velkommen hjem!
Send en kommentar