Uha! Har haft så usandsynligt travlt hele ugen, at jeg ikke har kunnet tænke DK-Børnene i Bulderby. I går morges så jeg så interview m. Niklas (skurk) og Søren Busk (gammeldreng). Og straks indsneg den velkendte ængstelse, der altid kommer før en vigtig kamp. FÅRK, jeg glæder mig! Glæder mig så meget, at jeg vågnede kl. 6 i dag.........klokken seks! Direkte sygt. Jeg har jo billet :) og har set DK-Ikea en gang før - nemlig i Portugal for 3 år siden, hvor de bagefter rendte rundt og sys det var fed med 2-2 for vi var broderfolk. Skrid. I er ikke nogetsomhelst familiært eller rart, når det gælder bold. Også denne gang ska Dennis med mig (hvis han da ikke er gået i koma efter polterabend for Brian i går). Vi skal vinde; så enkelt er fodbold. Alt andet end sejr er et nederlag osse selvom MO siger et eller andet med uafgjort - jeg nægter at lytte. Vi ska tæve dem og ikke noget med broderfolk denne gang. Senere i dag går turen til warm-up i Fælledparken og derefter ind i det forjættede land gennem indgang B4!
En hilsen til de efterladte, der ikke ka se bold pga. urimelige familie- og sommerfester. Mor og far - stuck på Fyn hos familie i 3. led (og ikke en gang i blodlinien! - jøsses). Rikke og JJ til 40 års fødselsdag dog m. mulighed for TV i tilstødende lokaler. Erik til sin mors fødselsdag (som ikke er på dagen, men et par mdr. forskudt), Tina og Torben - og ikke mindst div. forældre til små drenge og piger på Hejninge Friskole - der holder havefest for hele skolen. Allerede nu ved man, at fædrene sidder og tripper lidt i 8 i aften og prøver at få mor og unger med hjem. Hahahhha. Jeg kan allerede nu melde ud, at ligemeget hvad der sker, så kommer jeg ikke, hvis der er vigtig bold. (surprise, surprise) Folk må snart lære, at tjekke landsholdskalenderen og andet vigtigt bold, hvis de ønsker 100% deltagelse af mig. Der er jo heller ingen, der ligger kæmpe fødselsdagsfest juleaften og regner med at folk kommer.
Go kamp, for sevans! Og kom så drengeeeeeeeeeeee!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar