Troede vi var til fodbold og ikke i rutchebane.

Fucking hell. Kom lidt sent ud i Fælledparken i lørdags og var ikke heeeeeelt kampklar - hverken Dennis eller mig. Så mødte vi Andreas, der godt nok var pep og det smittede af på os. Inde i Parken steg stemning og spændigen for hvert sekund. Crepe-tifo, nationalmelodier - fucking fed stemning - 1. peak! Jeg løb ned og købte øl efter 5 min spillet.........og missede første mål. Fik dårligt smagt den første øl før vi var bagud 0-3. Jøsses fucking krist - bunden var vist nået med udsigt til målscoring i det tempo gik jeg vist i mindre chok og tænkte vist ikke helt konsekvenser. Tænkte: nå, lad os feste anyways, 4-3 er jo osse et dejligt resultat og jeg drak min øl og skrålede! Pludselig er bolden i mål lige foran os. Oooohh herlige ølregn! Vi var på vej! 2. Halvleg stemingen steg, enkelte sange kørte i evigheder og bragte nærmest folk i en trance. LÅLÅLÅLÅÅÅÅÅÅÅÅÅ. Og så JON DAHL ET-MÅLSON! Nu troede vi på det og kunne mærke koncentrationen og vilje fra spillerne. Det var jo spil til et mål - det svenske! Og kort efter Leon Andreasen (dog ufattlige dumt gult kort - han ved jo det med trøjen. Opvæksten fornægter sig ikke)! JAAAAAAAA!!! 2. peak. Fuck - vi ville gøre det! Vi ville komme fra 0-3 til 4-3. Mere øl og glade smil overalt. Store chancer til DK og det var bare et spørgsmål om tid. Jeg var begyndt at glæde mig til hånesangene til svensken. LEGENDARISK!

Så sker der to ting jeg ikke ser. Chriller gir en mavepumper til Rosenberg i feltet, så jeg er lidt blank da dommeren melder straffe. Er så koncentreret om straffe og står nærmest og mediterer og VED at Thomas vil klare straffet. Ser heller ikke Idioten, da han slår efter dommeren - men ser at han blir ført væk og det billede glemmer jeg aldrig. Pludselig er spillerne ude af banen og vi ved jo nok alle hvad konsekvensen er. Begge fangrupper synger og prøver på den måde at vise dommeren, at han skal fortsætte, men da svensken kommer ind og klapper ned til D-tribunen ved vi at det ikke sker. På storskærm står der DANMARK TABERDØMT 0-3. Udfatteligt at der ikke skete mere efter sårn en melding, det er jo med til at puste til frustrationsilden. Jeg står bare og vræler - sårn er jeg jo. Dennis trøstede mig lidt, men så kom spillerne på banen. FUCK tror de hadede os lige der, men Jon og Jesper fik de fleste ned til os og klappede op. Grønkjær stod i lang tid og klappede for at vise, at han ihvertfald elskede os stadig og syntes at støtten var fed. Så vrælet jeg igen. Dumt dumt dumt dumt. En ting er at tabe reelt - det ved jeg hvorn jeg håndterer, men at tabe fordi en eller anden spasser sys han ved bedre end dommeren, det aner jeg ikke hvad jeg ska gøre ved. Spillere og dommere er aktører - vi er tilskuere og det eneste vi ska gøre er at give støtte fra tribunen. Anti-klimaks og helt klart min værste fodboldoplevelse.

Just for the record, hvis jeg op til DK-Sverige har siget, at jeg hadede Allbäck, Linderoth, Wendt og Berglund - så var det lyv. Jeg elsker dem, især de to første. Knuselsker dem.