Først og fremmest: nøjs, hvor nedtur, at FCK lige mistede en uafgjort i Lissabon. Det ville ellers ha været fuld fortjent (og endda lidt ufortjent, fordi vi klart var det bedre hold) Jeg så den på Fingerbøllet på Chr.havn sammen med Daniel, Christian (aka Boris, Chriller, Chris - Christian er bare et fantastisk navn at lave herlige kælenavne over) og Jørgen. Begge to nogle herlige drenge fra Daniels gang. Der var fin stemning, for stedet er FCK-tilholdssted i forvejen.
I morgen kommer Rikke på besøg og det i en ganske særlig anledning. Vi ska nemlig til Chris Cornell koncert i Vega på tirsdag. Ajmen altså! Sidste jeg så Chrisser var da han spillede med Audioslave på RF i 2005, hvor jeg SKRÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅLEDE med på Outshined og var svært ligeglad med alt det fis Audioslave har lavet. Jeg har set Soundgarden to gange tidligere tilbage i 1995 og 1996. Første gang var ved et arrangement i Valby Hallen, hvor vi måtte lide i mange timer med larme-lorte-musik for at høre Blind Melon og Soundgarrden. Det var det hele værd! Specielt fordi Shannon Hoon (BM-forsanger) døde af en OD et års tid efter. Anden gang udmærker sig ved, at vi stod i kø i garderoben og snakkede om, at opvarmningsbandet VIRKELIG lød som Soundgarden. Pludselig ser man frygten komme snigende i hinandens øjne, hvorefter vi smider jakkerne fra os og spænder ind i salen, hvor Soundgarden er i gang tidlige end planlagt fordi what-ever-opvarmning havde aflyst. Oh gru! Grunge-tøsens skræk! Anyways; glæder mig ganske og aldeles fjollet til at høre og se Chrissy på tirsdag. Har luret lidt på setlisten fra hans andre shows på touren og det lader til at søster og jeg er in for a treat! Vi er ude i et fantastisk potpouri fra hele hans karriere - incl. Temple of the Dog og hvis vi er heldige: Seasons - sangen, der var med på Singles soundtracket (film omtalt andet sted på min blog). Freaking Hell jeg glæder mig! Koncerten er et plaster på såret, fordi Rikke ikke kunne komme til Pearl Jam og så "byttede" hun den fine gestus med billet-betaling for fattig studerende lillesøster ud med CC-billet. Hvis jeg skal være ganske ærlig, så vil jeg SÅ meget hellere se Chris end PJ.
Jeg har fundet en perfekt hobby - tror jeg. Jeg er ihvertfald ganske oppe at køre over det. Asso i Slagelse købte jeg 3 fine borde (I ved sårn lille, mindre, mindst som står under hinanden på Russer-dukke-måden (tak Erik - og tak for hyggelig kaffe i dag)). På disse fine borde er der grimme kakler. Dem skal jeg skifte ud med noget og SÅ kom mosaikken ind i mit liv! Jeg har brugt adskillige timer på at udvælge farver, størrelse og nu er tiden så kommet til mønstre! Har lavet 6 prøver på papir og nu ska jeg lige overveje hvilke der er finest. Har I tænkt over, at der er mosaik i ALT (måske ikke alt - men meget) Fx. brosten, pixels og tifo'er! - specielt de to sidste gir masser af inspiration til at lave motiver, hvor brosten mest er mønstre. Hurra for mosaik!
Bør måske lave grin m. Brøndby - men helt ærligt, det er jo ikke unormalt mere, alle vittigheder er oplagte og sagt flere gange. Men det er da spændende at se, om de ska på fast besøg på Lerpytter Stadion til næste sæson (hvis asso Thissern rykker op i 1.div igen).
Tjys!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar