Nu er druk ikke et mål i sig selv, men når nu jeg kører på selvvalgt afholdenhed på 3. uge, så savner jeg i ordentlig druktur. Dog blir det heller ikke i den her weekend - og heller ikke næste. Jeg må vente til d. 12, hvor jeg ska på massiv druk i Det Gule m. Klaus og Mads + vores hang arounds hahahha. Glæder mig helt enormt og går sikkert i gulvet ganske tidligt. Hvilket i starten var en god plan, idet jeg skulle tidligt til Århus lørdag, for at se DK-Spanien. Men desværre var jeg ikke heldig i lodtrækningen om billetter i Roliganklubben, og så var det pludselig ikke særlig interessant for Dennis, at jeg kom på besøg. Apropos folk, der kun gider en, fordi man skaffer billetter til fede fodboldkampe, så sad jeg for lidt siden og sludrede med Lotte over MSN. Ud af det blå spurgte hun, om jeg ville med til FCK-Lyngby i morgen, for hun havde lige fået stukket 4 billetter i hånden til øvre B. Så nu ska jeg fandme til mit første "Slaget om Lyngby-vejen". Åååååååååååh, det bringer så mange herlige minder frem fra start 90'erne, hvor Lyngby var fjenden. Tudede da de vandt mesterskabet 91/92, men så vandt vi til gengæld året efter (som FCK) og så forsvandt de ud af Suppen, pga noget økonomi. Adjø. Nu er de tilbage og de ska ha prygl.
Speciale-update: Føler egentlig at det kører fint. Har skrevet 15 sider og skal mødes med vejleder på mandag. Regner med at skrive kontrakt om 1½ uges tid.
Oktober-update: sidste år tog jeg kampen op med oktober, fordi den i et år par år virkelig havde pisset mig af. Det gik faktisk rigtig godt, selvom jeg var noget nervøs op til. I år har jeg ikke været nervøs - jeg har egentlig ikke tænkt over at oktober var lige om hjørnet. Men så kommer efterårsduften, det blir lidt mørkere og med det kommer der en masse minder fx magiske Champions League sidste år, roadtrip til Spanien i 2003. De dårlige ting kommer først, når der sker noget, der gør mig ked af det. Det er som om en lille sæk af lort blir åbnet og ud vælter alskens dårlige oktober-minder. Ved ikke helt hvad dette års oktober bringer - men jeg stoler ihvertfald ikke på den!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar