Mormor 100 år i dag!

I dag ville min mormor være blevet 100 år. Hun døde i 1999 - og fik en kastanje med i graven fra mig. Kastanjer havde hun ofte i lommerne og et sammenrullet stykke køkkenrulle, så man altid kunne få tørt næsen.

Hun boede kun 1½ km fra os på sin gård, hvor min far havde køer og marker, så da jeg var lille var jeg der stort set hver dag. Min morfar døde i 1974 ca. så siden da, havde hun klaret sig selv - efterhånden med en hel del hjælp fra min mor. Store dele af min barndom er altså tilbragt der. Jeg kom om morgenen med min far og løb ind til hende - om vinteren i køkkenet, om sommeren omme på terrassen i haven, hvor morgensolen var. Så fik jeg cacao og hjemmebagt franskbrød og sad og skar ansigt, fordi hendes kommenost stank. Når min far havde fodret og vandet køerne, lukket ænderne ud og muget ud, så kom han ind og fik kaffe og havde nogle gange Fini, Karl eller Søren med på slæb. Ofte kom min mor også, for hun skulle ordne have, gøre rent eller handle ind og på biblioteket med min mormor. Nogle gange om foråret fik en af køerne en kalv, der ikke fik mælk nok. Så varmede min mormor vand og min far kom med en gulvspand m. mælkerstatningspulver i og så lavede de mælk til kalven. Jeg kan tydeligt huske lugten og spændingen.

Min mormor sov altid til middag, så hvis man kom fra skole og stod af bussen ved hende i middagsstunden, så måtte man sidde ude i køkkenet og vente til hun vågnede. Mange eftermiddage er gået med at sidde at se tennis med hende. Hun elskede John McEnroe - jeg elsker Boris Becker. Hun var dybt forarget over den unge Andre Agassi, der mødte op i spraglet Nike-tøj - tennis var en hvid sport!

Om eftermiddagen kunne man ofte finde hende med Sjællands Tidende, som hun delte med naboen Fini. Så sad hun i eftermiddagssolen ved drivhuset og læste. Der var en helt speciel steming ved drivhuset. Lige ved siden af stod vandtruget - aka zinkbalje - som køerne kom og drak af, og ofte trak de op til drivhuset, og så kunne man høre dem gumle græs og drikke vand.

Hun gik tit en aftentur med sine sorte katte i hælene. Nøj, jeg hadede de katte. Det er sket flere gange, at de har fået en fod i rumpen, så jeg kunne komme forbi dem på trappen. De var ondskabsfulde og det gjorde det ikke bedre, da jeg havde læst Stephen Kings Dyrekirkengården. Men mormor kunne godt li selskabet. Dog brokkede hun sig massivt, når Finis høns rendte op på hendes terrasse og sked.

Fini var gift med Agnes og boede lige ved siden af. Han var en ufattelig hyggelig gammel mand, der røg cigar, havde kansas tøj på, havde vist været i fremmedlegionen eller noget lign. og havde arbejdet på VAF (Vestsjællands Andels Forening, hvor vi afl. korn, fik flødekarameller og hvor der altid skete noget). Samme dag min mormor faldt og brækkede lårbenet, hvilket hun aldrig kom over og døde 3-4 mdr. efter, der døde Fini af et hjertetilfælde vist - uden at han vidste, at min mormor var faldet. Sært.

Nå men tillykke mormor og tak for alle de fine dage og alle de dårlige også. Tak for hjemmelavet saft, ristet pasta m. heinz, vafler, alskens kortspil, mange timer med fodbold og tennis, skovjordbær på skrænten samt ly, når jeg stak af hjemmefra, fordi jeg var sur på min far. Tænker tit på dig og regner bestemt med, at du passer lidt på mig og mine et eller andet sted fra.