tirsdag, maj 29, 2007

Jeff Buckley.

Det må ha været i efteråret 1994. Tonny var blev opfordret af Kashmir-forsanger til at lytte til en ung gut med stor stemme fra USA. Jeff Buckley hed han. Som altid kom alt musik, der gik gennem Tonnys højtalere et smut forbi mig. Det første nummer jeg hørte var Halleluja, et Cohen-nummer, og som så mange andre var jeg solgt ved første tone. Ret hurtigt fik jeg erhvervet Grace, som er Jeffs eneste udgivelse, og lyttede stort set ikke til andet end det album i 4 år. Mindst en gang om dagen hørte jeg Jeff - og sikkert kun afbrudt af Kashmir. Fik fat på nogle live optagelser hvor The Way Young Lovers Do fra Live at the Bataclan er et af de smukkeste numre jeg nogensinde har hørt.

Kan huske at Rikke og Tonny overvejede at tage på Roskilde Festival i 1995, men af uransagelige og langt fra tilgivelige årsager gjorde de ikke. Hvis de var taget afsted, var jeg taget med - men måtte ikke selv. Den fredag eftermiddag, hvor Jeff spillede på Rød Scene sad Rikke og jeg foran radioen ude i køkkenet og græmmede os, fordi vi ikke var der. Tror endda næsten af vi græd (virker ganske lamt og teen-agtigt, men for filan, det var JEFF!) Det blev ikke bedre, da Kasper Eistrup blev interviewet efter koncerten og udtalte noget i stil med, at det var det smukkeste han nogensinde havde været vidne til. Fik senere en kæreste, der udtalte: Jeg gik da forbi, men det lød pissekedeligt, så jeg gik igen. Godt jeg slap af med dig, Rasmus.

For præcis 10 år siden i dag blev Jeff Buckley meldt savnet. Jeg fulgte sagen på MTVs tekst-tv og var ganske urolig i dagene efter. Jeff, der var i godt humør, var svømmet ud i Mississippi River, mens han sang Whole Lotta Love. Så forsvandt han. En uge senere så jeg med gru på txtv, at han var blevet fundet død længere nede af kysten. Ka huske at jeg ringede til Sif, min veninde og lidelsesfælle fra gymnasiet, og vi var virkelig berørte af det.

I 1998 blev Sketches for my Sweetheart the Drunk udgivet, som var sange Jeff var i gang med at indspille, da han døde. I juni 1998 var der mindekoncert i Vega, hvor en række danske kunstnere fortolkede nogle Jeff Buckley numre og Jeffs mor og Mick Groendal (bassist i Jeffs band) var der også. Nogle fortolkninger var bedre end andre - lad os bare sige at jeg forevigt vil ha et anstrengt forhold til Steen Jørgensen.

Jeff er stadig en af mine store musikhelte og Grace er et af de mest komplette albums jeg nogensinde har hørt. Tænk at en lille fyr med kun ét album kan påvirke musikverdenen så meget.

I'm not affraid to go, but it goes so slow.

torsdag, maj 24, 2007

Tykken, Klause, Fede, Orange Scene - stort barn har mange navne.

I ca. 1979 fødte mor-Kathe verdens største barn. Kæmpe tyk og stor og han var ganske ironisk "lille"bror. Barnet kaldte hun Klaus, fordi Kirkeministeriet ikke ville godkende "Fede" som navn - heller ikke selvom det var ganske populært i serien Matador og hjemme i det hvide hus i Gabelsparken i Bramming. Hvad der skete i de første år, ved jeg ikke så meget om, bortset fra, at han spiste - A LOT!

Selvom han var tyk og meget rødhåret - deraf kælenavnet Fede Røde Idiot - fik han gode venner. Det kan bl.a. hænge sammen med at han var virkelig sjov, fik sære ideer og hørte go musik. Han fik en go ven, der hedder Mads, som gik i cowboytøvler i gymnasiet, og lidt senere hookede de op med Thomas, der er en stærk helvedsdværg . De begyndte at høre rigtig meget musik sammen og spille en masse computer. En grå mandag på Roskilde i 2000 blev jeg inviteret ind i deres lejr og så blev de mine venner. Klaus var først ret skeptisk for pigen m. grønne bukser og støjende grin, men da snakken faldt på musik og vi gik i koma over stort set de samme bands, så sys han det var ganske ok, at jeg sårn sad og festede med dem.

Klaus begyndte at spille rigtig meget cs (counterstrike) og sludre en masse på irc (chatprogram der bruges af især gamere). Han var med til at danne clanen KLF - Kelly Family - m. Thomas og Mads. Klaus boede stadig hjemme hos Mor-Kathe og mange tænkte, at der ville han bo for evigt. Heldigvis kunne han bo lidt på Ribes netcafe - Gamer Gateway (G2 i daglig tale). Så en dag flyttede Klaus til Kbh, hvor Mads allerede boede og det samme gjorde jeg. Han søgte ind på seminariet, men glemte at komme, fordi han gamede hele tiden. Han blev til gengæld også rigtig god til at game. Så flyttede han hjem til Mor-Kathe igen. Et stykke tid efter flyttede han til Århus, hvor han boede hos en gamer-ven - Dennis. De gamede meget! Faktisk så meget, at Klaus glemte at få et arbejde, så han flyttede hjem til Mor-Kathe igen....hende er han glad ved! Han arbejde på en eller anden lukket afdeling, hvor han fik nogle flere gode venner, som var ligeså fucked som ham.

Jeg så mest Klaus på Roskilde i de år, hvor vi havde ligget i lejr sammen fra 2001, og så når jeg var hos Dennis (som jeg blev kæreste med) mens Klaus boede der. Vi sludrede en del på irc - faktisk rigtig meget. Selvom Klaus ikke drak, så formåede han alligevel at være på vores niveau ligemeget hvor meget i hegnet vi var. På Roskilde væltede vi rundt i fuldskab og Klaus anede ikke at begrebet pinlig ædru eksisterede, han sys bare det var herligt, at vi endelig var lige så fucked op som han var normalt. Fx. kan det berettes at Klaus i ædru tilstand på Roskilde har leget "den som flaskehalsen peger på" med et par drenge fra Abelejren (mest syge lejr nogensinden - fra Ribe) og han tabte og rullede sig nøgen oppe ved tishegnet. Klaus har drukket sit eget tis - og lige byttet og drukket Andreas' osse. (Andreas, der er min eks-kæreste, sys at tis er sjovt og Klaus støtter ham i det).

I 2005 flyttede Klaus til Kbh igen og denne gang lykkedes det ham at starte på seminariet og blive der. Seminariet blev noget af en skillelinie for Klaus og alle os andre også - han begyndte at drikke alkohol. OMG. Så startede lavinen. Efter det indtraf, er mit alkoholforbrug steget markant. Er jo på druk med drengen altid efter hånden. (Sidder fx. m tømmermænd netop nu og en følelse af at jeg ska kaste op om lidt). Klaus har altid været go for at lave noget skørt, for festen og underholdningens skyld og når han drikker - og vi taler jo her om virkelig store mængder - så tar det skøre fart. Ved ikke hvor han har det fra, men jeg tror, at Mads, Thomas og Klaus altid har udfordret hinanden i at gøre klamme - men harmløse ting.

Det er kun 1½ år han har drukket og antallet af gode anekdoter er enorme. Tror næsten han har 1-3 gode historier for hver brandert. Af de bedre historier er Den Mexikanske Frihedskæmper Nøgenklovn, hvor Klaus sidder på RF iført røde boxers og gråt tæppe som kappe, taber sine boxers i regn, sol, badebukser, store gule (sten, saks, papir) priceless. Og da han på vej hjem fra druk vælger at lægge sig til at sove 3 steder bl.a. da han holder for rødt. Det behøver dog ikke at være vilde ting, men små ting som fx. generel nøgenhed, tøjbytning, buskhopning, skylning af hoved i toilet og et væld af små ritualer, som bare skal gennemføres. Det fine er, at tingene er så harmløse at alle kan være med, og jeg hopper meget ofte med på det, fordi det er sjovt og fordi jeg kan. Nu er det ikke kun i branderter at han er wack, fx. har ham og nogle venner udviklet en ridderturnering m. toiletbørster, hjemmelavede rustninger, tabasco - og ført det ud i livet.

Alle omkring mig hører tit og ofte om Klaus og alle de fjollede ting, han finder på - og hvor tyk han er og hvor meget han spiser - altid. Han er et stort legebarn og samtidig en sindsyg loyal ven - en af de aller aller bedste. Han elsker at være selvvalgt midtpunkt, elsker at læse om sig selv (derfor denne blog om ham, fordi han tudede i går over at jeg aldrig skrev om ham, hvilket jo er mega lyv, for jeg skriver altid om ham), elsker at forarge lidt. Han tænker så skørt og har så mange sære ideer og årsag-virknings-teorier. Han er en af de sjoveste jeg kender, og et af de fineste billeder jeg har af ham i mit hoved, er et hvor han sidder i en dyb og langt-ude-samtale med Rikke og hun griner bare (Rikkes grin er en af de dejligste lyde jeg ved) og Klaus stråler, fordi han har fundet et offer, der sys han er pissesjov. Mit liv ville være meget fattigere uden Klaus, tror at alle der kender ham har det sårn. Jeg mener, hvem finder på at gi mig en heksekost i fødselsdagsgave - glæde sig sygt til at gi mig den og vide at jeg blir megaglad for den? Det er vist kun Klause

Så Tykken, så fik du din blog :) Håber det ka få dig til at holde kæft for en gangs skyld.

mandag, maj 21, 2007

Arbejde, opgave, druk, marathon = hårde tider for stakkels mig

Har netop sendt 9 siders opgave til min vejleder. Har deadline d. 18. juni så 9 sider på dette tidspunkt plejer at være ganske uhørt fra min hånd - men ikke desto mindre sandt. Nu må jeg så bare se, hvad manden sys om det jeg har skrevet. Egentlig er det bare frit-fra-hukommelsen-agtigt om fankulturens historie i DK. Noget roligan, landshold, klubfans, FCK, Aab osv. Måske ikke super videnskabeligt - men who knows (sikkert manden, der er min vejleder).

Var tidligere i dag til vejledning ang. mit speciale, som jeg ska i gang med næste gang - farligt farligt...eller. Glæder mig faktisk. Det er lidt farligt, fordi Bertel har bestemt, at man ska være færdig på 6 mdr. Min vejleder har kun haft én studerende, der færdiggjorde det på 6 mdr.....bumbum. Lidt presset - men vejleder-kvinden var mega sej! Frabad mig alt ynk og bekymrede miner og ønskede deadlines og struktur. Kvinden var helt game på det - juhu! Emnet er btw Roskilde Festival, som jo er året højdepunkt.

Druk: var på lidt druk m. Jordbærkjole-Kvissi + veninden Anna i fredags. Vi var på Stefanshus og det var sjov. Noget m. postkort, tis og lakridser. Mødtes senere m. Klaus, der havde gode nyheder (noget m. en pige) og hoppede i buske. Ganske fantastisk. Vi tog på Apparatet for at drikke på gode ting som pigen, Mark Lanegan - og så den sentimentale del, hvor vi jublede over at have så gode venner som vi sys at vi 3 var (Mads er den 3.). Da jeg mødte Klaus og Mads var jeg kæreste m. deres ven, Thomas og han sagde: "Blir du kæreste med 1, så får du os alle 3" De var altid sammen og var hinandens familie - og jeg fik virkelig en særligt venskab med de to andre osse, for de har virkelig set mig på godt og meget ondt og ikke rendt skrigende bort, hvilket gør dem til nogle af de tætteste venner jeg har. Thomas bor nu i Skotland og vi savner ham frygteligt, glæder os til han kommer hjem, så vi ka lege de 3 musketerer og så er jeg D'Artagnan. Iøvrigt så ska Mads og Nanna giftes - og nuj det blir en go fest! Gætter på at jeg nok tuder - er meget sentimental, når det gælder mine drenge.

Marathon: ja, ok det var ikke mig. Det var Danny - min marathon helt (kender kun ham og manden, der løb fra Marathon til Athen - deraf afstanden og myten). Men altså Danny løb sit 9. marathon og jeg heppede. Desværre gik det ikke helt godt - ved 35K fuckede knæet op - flosset ledbånd og lille fiber i låret. Alligevel fortsatte han de sidste 7, hvilket er så sygt stærkt og flot af ham. Han kom ind 3.09 - 17 min dårligere end hans bedste tid. Men meget mere helt i min verden, fatter ikke hvor han fik overskuddet fra, men på den anden side er jeg ikke overrasket, for hans vilje er længere end Orla Frøsnappers arme. Så nu ska han drikke øl - og jeg har meldt mig som sparring. Ølhare om man vil.

Hurra for solen og min fregne (er efterhånden een stor fregne)

torsdag, maj 10, 2007

Quality Tegel, Rommejohn og andre sjove børn fra Berlin

Er lige kommet hjem fra Berlin m. Kvissi. Nuj, en herlig tur. Vi havde kun 2 døgn og nåede godt nok at se meget, sys vi. Vandrede rundt i mega solskin og klip-klaps om søndagen, så vi udnyttede det gode vejr og var bla. på kanalrundfart, gik gennem Tiergarten og fandt fine Kreutzberg, som blev vores bydel. Der var fine butikker m. sjove ting + genbrug (Kvis købte søøøøøød jordbærkjole og jeg en fin fin orientalsk flise) og rigtig gode og billige restaurenter. Fik i øvrigt min sushi-debut og var svært begejstret!



Mandag var det lidt regn, men vi undgik de store mængder ved at søge tilflugt på div. cafeer/barer for at drikke skiftevis kaffe og øl. Mmmmmm. Vi nåede at se de fleste "must see" og fik osse kørt en del med U-bahn fordi vores 4*-hotel - Quality Tegel - lå tættere på Rostock end Brandenburger Tor. Til gengæld var der fantastisk morgenbuffet og kaffedreng, der skænkede kaffe for Kvis. Fint.

Det kulturelle højdepunkt var Ishtar-porten, som er udstillet på Pergamon-museet. Jøsses, jeg var blown away. Tror aldrig jeg har set noget finere på et museum. Var udmattet og meget hæs, da jeg kom hjem. Nuj, Kvis er en snakkemaskine - og jeg ligeså. Måske var busmennesker lidt trætte af os.......til gengæld var vi trætte af chauffør Kurt, der afbrød os hele tiden med ligegyldige beskeder i en alt for skinger tone. Helt vildt fantastisk tur med en helt fantastisk veninde og Marcus selvfølgelig :)

Midt i det hele blev Manchester United så mestre og i går "led" FC København den samme skæbne, da Marcus Allbäck scorede det enlige mål på Hjaltepark. Det har været så fin en FCK-sæson. Hurra hurra. Oven i al lykken kom Don tilmed med dagens bedste ytring:

"Jeg er så træt af, at en Dennis Rommedahl ikke kunne tænke sig at komme hjem til FC København. Hvem fanden siger, at vi er interesseret? Når jeg hører, at han har ambitioner om en større liga, så kan jeg bare sige: kom nu ned på jorden, lille Dennis Rommedahl. Du kan ikke komme på Charltons hold - hvor kan du så komme på? "

Tror bare jeg lader den stå for sig selv, mens jeg fniser lidt indvendigt af Rommejohn.

fredag, maj 04, 2007

Tjys!

Hurra, ska til Berlin lige om hjørnet.

Sidder lige nu og prøver at tage mig sammen til at smutte ud i solen og blive lidt brun. Er dog bare lidt tømmermandsramt efter en herlig 80'er fest i går. Var med Kvissi til fest hos en veninde - og temaet var 80'er. Folk var fine - men finest var Kvissis tøj og mit creppede hår. Det tog en time at creppe det, men til gengæld var det virkelig rigtig pænt! Sårn på den rigtige måde. Så I hørte det fra mig: creppet hår blir snart et hit igen. Det blir ihvertfald et hit for mig og det er ikke sidste gang jeg har creppet hår denne sommer. Vi drak Pisang Ambon og Kiwi-vin. Måske ikke lækkert, men grønt og da vi løb tør for drikkelse smuttede vi på Apparatet og mødte Danny. Han har lige løbet marathon i Hamborg i tiden 2.52! Dygtige seje Danny. Han løber snart i Kbh og så ska jeg ud og heppe på ham. Halvvejs hjemme fandt jeg ud af, at jeg havde glemt min pung på Apparatet - så jeg måtte tilbage og hente den. Ikke lige det man gider mest, når kl. er sen, men bonus kom så i form af solopgang på venstre side af Knippelsbro og en kæmpe måne på højre side. Så der holdt jeg lidt og ku nærmest tude over hvor fantastisk smuk Kbh. er. Hurra, det er min by.

Nå, ud med mig i solen m. mit fine creppede hår.

Tjys, ses på den anden side af Berlin