Vive le Tour!

Jeg er jo rutineret tour-elsker. Har fulgt Touren siden 1989, hvor TV2 sendte derfra for første gang. Det år vandt Greg Lemond med den historiske lille margin på 8 sekunder over Laurent Fignon. Fignon - som huskes for sine runde briller og lyse hestehale - havde trøjen på sidste etape som var en enkeltstart. Som den snedige læser kan regne ud, så vandt Lemond enkeltstarten - og slaget var så hårdt for de franske arrangører, at der siden da aldrig har været enkeltstart på sidste etape. Lemond blev min første Tour-helt og mens jeg sad og lyttede på Mader og Leth og intenst fulgte alle etaperne tegnede jeg Lemonds holdtrøje. Holdet hed "Z" og havde et superflot logo. Det så ca. sårn ud. Jeg nøjedes ikke med at tegne. Jeg tog også noter. Mange. Alt af interesse om løbet - anekdoter, store bedrifter, nederlag osv. - som den dynamiske duo fortalte, det skrev jeg ned. Da Lemond stoppede havde jeg lidt svært ved at finde en ny helt. Men valgte faldt på Gianni Bugno - nuj et godt valg! Lidt udskældt, lidt underdog, lidt arrogant og så var han over the top, da jeg valgte ham. Perfekt! Det var alt for let at holde med Don Miguel eller Bjarne R. Jeg elskede Gianni og gør det stadig. Dobbelt VM-vinder og dobbelt vinder i Alpe d'Huez. Han har sit eget sving på den legendariske stigning - og der har jeg stået. Mit og Bugnos sving.

I dag var så Alpe d'Huez-dag. Jeg vågnede tidligt og gik i gang med forberedelserne. Sku lige ind til byen og købe gave til min far - og så ellers tilbage og lave Vive le Tour-brunch. Stor succes. Overholdt 3 meters-reglen: ALDRIG MERE END TRE METER VÆK FRA TV'ET, NÅR DER ER VIGTIG SPORT! Min helt i år er ikke Frank eller Carlos. Ej heller Menchov og slet slet slet ikke dobbeltmoralsken og suren med tøsestemmen, Evans. Evans er faktisk pt. nr. 1 på min hadeliste. Asso helt oprindeligt er min helt i disse år Christophe Moreau (hvis bror Francis iøvrigt osse har kørt TDF). Moreau er nemlig det tætteste jeg kommer på en ol' school rytter, der lever op til min krav. Let arrogant, let underdog og let kontroversiel - hurra! Måske cykelsportens Cantona uden at drage yderligere sammenligninger. Men Moreau er ude af årets Tour og nu har Andy vundet min gunst. Det er så rådden som han ka køre op - og lige ned for at tjekke ud - og så op igen. Hørte lige en anekdote på sporten.dk om at Andy, Jullich og Lance sidder på random bjerg i USA. Jullichs cykel har probs, men servicebilen ka ikke komme op. Andy sir: den klarer jeg. Han lader sig falde ned til bilen, får Jullichs reservecykel og kører let op igen, så Jullich ka få sin cykel. Eftersigende skulle Lance ha måbet en del - og det er vist sjældent at han gjorde det.

nå, tilbage til dagens udfordring. Gik helt i koma da feltet ramte Huez'en. Tudede nærmest af forventning, glæde, begejstring og erindringen om store bedrifter og mit eget møde med stigningen. (dog i bil, men der var så stejlt, at jeg på et tidspunkt sad og skreg i panik - hahahaha) BANG! Carlos kørte og jeg råbte. Evans ku nada. Og jeg lo hånligt. Så I lige Andy? "Hej, jeg hedder Andy. Jeg kører lige op af Huez'en. Hver gang nogen angriber, så kører jeg med - og henter dem. Nogle gange kører jeg lige ned langs favoritgruppen, for at se, hvorn de andres ansigter ser ud. Til tider keder jeg mig lidt, fordi der køres lidt for langsomt til min smag. Så sætter jeg mig lidt bagude og hygger. Drikker lidt vand og nyder landskabet. Der er ganske smukt heroppe fra. Når vi kommer i mål skærer de andre ansigter og ligner nogle, der er ved at omkomme. Jeg smiler bare og tænker: Vildere - højere! En tur til! Van Damme Camp/Nietzsche-style, I ved. Det er sq meget fed at være cykelrytter"

Mon dieu! Jeg har fået mig en ny helt - and the fun has just begun.

VIVE LE FREAKING TOUR!