Jeg er blevet MOSTER!

Nøøøøøøøøøøj! Efter mange lange år, med en søster der ikke kunne blive gravid, så kom forløsningen ENDELIG i fredags. Ud poppede en kæk lille Jonathan med et lumsk smil om munden. Haha. Det virkede som om han tænkte: Jaja, jeg kom først, når det var at JEG var klar. Så måtte I altså lige vente på mig, for jeg sku nå mange ting først. Da han så havde besluttet sig for at komme, så gik det lidt stærkere end normalt -for han har egentlig gerne ville været kommet ud de sidste 2 måneder. Men søster lå med benene oppe, så han lige ku blive helt færdig. Han formåede dog at komme ca. 1 måned før tidsplanen. Jeg har ikke set ham IRL endnu - det er svært at være geografisk udfordret i forhold til Nevø Jonathan, der jo bor heeeelt i Thisted. Men jeg har set to billeder. Et, som helt spritny med fedt i face og et, hvor han ligger trygt og gnækker i bedstemors arme. Ååååh, en lille skønnert.

Har jo skønne niece Cecilie og Nevø Jacob på hhv. 10 og 12 år, så har jo helt glemt, hvorn det er være moster til sårn en bette fis. And then again - husker tydeligt Jacob, der kravlede rundt i frøbukser med den karakteristiske fine næse og total optaget af traktorer og snore.......nothing has changed there :) Og Cecilie, der SKULLE kravle op på alt indtil hun kunne, så var dét kedeligt. Og de gode juleaftener, hvor de bare elskede gavepapiret - og de frygtelige, hvor de vrælede og gik i gavechok. Faktisk kommer Jonathan helt perfekt. Jacob og Cecilie er så småt ved at være selvstændige og nærmest ligeså gamle som mig (let's face it - jeg er jo ikke 30 år). Så der går intet fra dem ved at der kommer en lillefis og får opmærksomhed. Den opmærksomhed de får nu er nemlig anerledes end den Jonathan vil få. Ved at de er super spændte! De elsker begge små børn og er så omsorgsfulde. Så det sku ikke undre mig, om det er mig og de andre mostre, der står og er udenfor :) Nåja, søster T, som er mor til Jacob og Cecilie er jo så blevet moster for første gang! Det er meget særligt for hende og noget som hun er meget stolt af. Hurra. Tror næppe der findes noget bedre end at få et smukt lille nyt medlem af familien og få mulighed for at støtte, hjælpe og guide i starten af livet. Eller sagt på en anden måde: HURRA! Endnu en lille fidus er født og blevet en del af familien - en fidus, der vil vokse op og få sær humor, skøre indfald og som vil få lov til at være barn og barnlig sjæl, så længe han ønsker.

Ha det smukt! Knus en meget lykkelig og stolt Mosterløgsovs