Logan er blevet stjålet. Min muse, min ven, min evigt trofaste - mit redskab til frihed. Åååååh, alle de ture vi har været på sammen. Der har været de kolde i regn fra Musvågevej, de varme på vej ud til vores strand, de lange heeeele vejen rundt om Amager, de forårsagtige m. sang fra min side, de besværlige på vej til jobsamtale med pludselig fladt fordæk, de dramatiske hjem fra bytur, hvor jeg i brandert lander i et cykelstativ ved Cinemateket, de langsomme rundt i byen m. god tid og de travle ned af Nørrebrogade med ringeklokken i bund. Logan og jeg var et makkerpar. Altid stod han trofast og ventede på, at vi skulle ud i verden. Til gengæld fik han klap og jeg fortalte altid, hvornår jeg kom tilbage. Håber du er et dejligt sted Logan, for jeg kan ikke bære, hvis du ligger krøllet sammen og ensom på en byggeplads. SUK! Jeg har fået en ny cykel - men den blir aldrig Logan. Når den bliver malet får den måske noget identitet, men lige nu er den anonym og det samme er jeg, når jeg kører på den. Jeg er udvisket og kunne være hvilken som helst pige på vej til arbejde. Jeg hader at føle mig udvisket.
Sjovt nok har nogen osse nakket min motivation. Den er pistvæk. Måske tog regnbygen, som jeg væltede ind i i søndags, den med sig ned i kloakken. Uanset, så er den long gone. Forstår godt, hvorfor den skred. Der var ikke plads til den mere, for al pladsen er nu optaget af forventningen. Man ka åbenbart ikke have begge dele og jeg er nu osse RET godt tilfreds med forventningen, fordi jeg ved, hvad det er, forventningen venter på. Den venter på, at jeg pakker min rygsæk, sætter mig i et fly og flyver først til London, dernæst New York for endelig at lande på min destination Grenada, hvor jeg skal besøge Malene. Nujs! Glæder mig voldsomt. Som de fleste af jer ved, så trives jeg ikke i mørke, julehelvede og kulde - så jeg kunne vel egentlig ikke have valgt et bedre tidspunkt at tage afsted på? Grenada here I freaking come! Det første jeg tænkte på, da jeg fik mit job var: Nu har jeg råd til at besøge Malene. Jeg var mere spændt på at sige dét til hende, end at jeg havde fået job. Vender uden tvivl tilbage m. billeder og nyt fra bounty øen. Tager lidt sol, fregner og varme med hjem til jer alle!
Sidste men ikke mindst skal jeg lige fortælle, at jeg har set min spritnye Nevø Jonathan. Aj, jamen jamen jamen. Så er der konkurrence i søderi, Lunafis! Jonathan er godt nok en lille skønnert. Og lidt pirat, fordi han tit lukker det ene øje op og lader det andet være lukket. Hahaha. Det gik rent ind. Tænk at noget så fint og småt kan findes. Har et billede af ham på min opslagstavle på arbejdet og smiler, hver gang jeg ser hans lumske smil. Fantastisk at være moster igen!
Ha det fint!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar