Ok, hvem faen har nakket min motivation?

Logan er blevet stjålet. Min muse, min ven, min evigt trofaste - mit redskab til frihed. Åååååh, alle de ture vi har været på sammen. Der har været de kolde i regn fra Musvågevej, de varme på vej ud til vores strand, de lange heeeele vejen rundt om Amager, de forårsagtige m. sang fra min side, de besværlige på vej til jobsamtale med pludselig fladt fordæk, de dramatiske hjem fra bytur, hvor jeg i brandert lander i et cykelstativ ved Cinemateket, de langsomme rundt i byen m. god tid og de travle ned af Nørrebrogade med ringeklokken i bund. Logan og jeg var et makkerpar. Altid stod han trofast og ventede på, at vi skulle ud i verden. Til gengæld fik han klap og jeg fortalte altid, hvornår jeg kom tilbage. Håber du er et dejligt sted Logan, for jeg kan ikke bære, hvis du ligger krøllet sammen og ensom på en byggeplads. SUK! Jeg har fået en ny cykel - men den blir aldrig Logan. Når den bliver malet får den måske noget identitet, men lige nu er den anonym og det samme er jeg, når jeg kører på den. Jeg er udvisket og kunne være hvilken som helst pige på vej til arbejde. Jeg hader at føle mig udvisket.

Sjovt nok har nogen osse nakket min motivation. Den er pistvæk. Måske tog regnbygen, som jeg væltede ind i i søndags, den med sig ned i kloakken. Uanset, så er den long gone. Forstår godt, hvorfor den skred. Der var ikke plads til den mere, for al pladsen er nu optaget af forventningen. Man ka åbenbart ikke have begge dele og jeg er nu osse RET godt tilfreds med forventningen, fordi jeg ved, hvad det er, forventningen venter på. Den venter på, at jeg pakker min rygsæk, sætter mig i et fly og flyver først til London, dernæst New York for endelig at lande på min destination Grenada, hvor jeg skal besøge Malene. Nujs! Glæder mig voldsomt. Som de fleste af jer ved, så trives jeg ikke i mørke, julehelvede og kulde - så jeg kunne vel egentlig ikke have valgt et bedre tidspunkt at tage afsted på? Grenada here I freaking come! Det første jeg tænkte på, da jeg fik mit job var: Nu har jeg råd til at besøge Malene. Jeg var mere spændt på at sige dét til hende, end at jeg havde fået job. Vender uden tvivl tilbage m. billeder og nyt fra bounty øen. Tager lidt sol, fregner og varme med hjem til jer alle!

Sidste men ikke mindst skal jeg lige fortælle, at jeg har set min spritnye Nevø Jonathan. Aj, jamen jamen jamen. Så er der konkurrence i søderi, Lunafis! Jonathan er godt nok en lille skønnert. Og lidt pirat, fordi han tit lukker det ene øje op og lader det andet være lukket. Hahaha. Det gik rent ind. Tænk at noget så fint og småt kan findes. Har et billede af ham på min opslagstavle på arbejdet og smiler, hver gang jeg ser hans lumske smil. Fantastisk at være moster igen!

Ha det fint!

Jeg er blevet MOSTER!

Nøøøøøøøøøøj! Efter mange lange år, med en søster der ikke kunne blive gravid, så kom forløsningen ENDELIG i fredags. Ud poppede en kæk lille Jonathan med et lumsk smil om munden. Haha. Det virkede som om han tænkte: Jaja, jeg kom først, når det var at JEG var klar. Så måtte I altså lige vente på mig, for jeg sku nå mange ting først. Da han så havde besluttet sig for at komme, så gik det lidt stærkere end normalt -for han har egentlig gerne ville været kommet ud de sidste 2 måneder. Men søster lå med benene oppe, så han lige ku blive helt færdig. Han formåede dog at komme ca. 1 måned før tidsplanen. Jeg har ikke set ham IRL endnu - det er svært at være geografisk udfordret i forhold til Nevø Jonathan, der jo bor heeeelt i Thisted. Men jeg har set to billeder. Et, som helt spritny med fedt i face og et, hvor han ligger trygt og gnækker i bedstemors arme. Ååååh, en lille skønnert.

Har jo skønne niece Cecilie og Nevø Jacob på hhv. 10 og 12 år, så har jo helt glemt, hvorn det er være moster til sårn en bette fis. And then again - husker tydeligt Jacob, der kravlede rundt i frøbukser med den karakteristiske fine næse og total optaget af traktorer og snore.......nothing has changed there :) Og Cecilie, der SKULLE kravle op på alt indtil hun kunne, så var dét kedeligt. Og de gode juleaftener, hvor de bare elskede gavepapiret - og de frygtelige, hvor de vrælede og gik i gavechok. Faktisk kommer Jonathan helt perfekt. Jacob og Cecilie er så småt ved at være selvstændige og nærmest ligeså gamle som mig (let's face it - jeg er jo ikke 30 år). Så der går intet fra dem ved at der kommer en lillefis og får opmærksomhed. Den opmærksomhed de får nu er nemlig anerledes end den Jonathan vil få. Ved at de er super spændte! De elsker begge små børn og er så omsorgsfulde. Så det sku ikke undre mig, om det er mig og de andre mostre, der står og er udenfor :) Nåja, søster T, som er mor til Jacob og Cecilie er jo så blevet moster for første gang! Det er meget særligt for hende og noget som hun er meget stolt af. Hurra. Tror næppe der findes noget bedre end at få et smukt lille nyt medlem af familien og få mulighed for at støtte, hjælpe og guide i starten af livet. Eller sagt på en anden måde: HURRA! Endnu en lille fidus er født og blevet en del af familien - en fidus, der vil vokse op og få sær humor, skøre indfald og som vil få lov til at være barn og barnlig sjæl, så længe han ønsker.

Ha det smukt! Knus en meget lykkelig og stolt Mosterløgsovs